Engdraget 18, 6800 Varde
Varde Sportsfiskerforening, i daglig tale kaldet VSF, er stiftet i 1926 og som medlem har man fiskeret over ca. 100 km fiskevand i en stor del af Varde Å systemet, som foruden Varde Å også tæller Ansager Å , Holme Å og Mølby Eg stykket i Grindsted Å.
Varde Sportsfiskerforening arbejder for ophjælpning af fiskebestanden bl.a. via udsætning af fiskeyngel – ved fremme af muligheden for vandrefiskenes frie passage i vandløbssystemet – og gennem vandpleje fx ved udlægning af gydegrus at fremme fiskenes naturlige gydemuligheder.
Varde Sportsfiskerforening har uden sammenligning lejet fiskeretten til noget af Danmarks mest varierede fiskevand med en bred bestand af fisk, heriblandt kan nævnes laks, havørred, bækørred, stalling, gedde, ål samt flere andre arter, som vore omkring 600 medlemmer og mange døgnkortfiskere fra ind- og udland har mulighed for at fange.