Høvejen 17, 8960 Randers SØ

Randers Sportsfisker Klub (RSK) er grundlagt 5. marts 1951.

Vi har fiskevande ved Gudenåen og Allingåen. Der er fanget laks på over 18 kg og havørred over 10 kg i vore fiskevande.

RSK råder over eget klubhus ved Gjerrild Klint på Norddjurs som alle kan leje.

Endvidere har vi eget klublokale på Høvejen 17 i Randers, hvor vi hver tirsdag i perioden september til maj holder klubaften. Ligeledes har RSK en velfungerende juniorafdeling hvor vi mødes hver anden torsdag.

Vi arrangerer en årlig familie fiskedag, Gjerrild Fiskedag med udgangspunkt i vores hyggelige klubhus ved Gjerrild Klint.

Vores medlemmer fisker stort set efter alt med finner, og vi er jo da også så heldige at have Gudenåen lige uden for døren med dens alsidige fiskeri.

Allingåen har vi plejet i mange år og nu viser resultaterne sig.

Randers fjord med dens bestand af aborre og havørred er også et andet af vore hjemmevande.