Høvejen 17, 8960 Randers SØ
Randers Sportsfisker Klub (RSK) er grundlagt d.05. marts 1951.
Klubben har i dag ca. 120 medlemmer.
RSK råder over eget klubhus i Gjerrild på Norddjurslands kyst. Endvidere har vi eget klublokale på Høvejen 17 i Randers, hvor vi hver tirsdag i perioden september til maj holder klubaften.
Ligeledes har RSK en velfungerende juniorafdeling hvor vi mødes hver anden torsdag.
Vi har fiskevande ved Gudenåen og Allingåen. Der er fanget laks på over 18 kg og havørred over 10 kg i vore fiskevande.
Vi arrangerer en årlig Aborrekonkurrence i Gudenåen og Randers fjord.
Vi fisker stort set efter alt med finner, og vi er jo da også så heldige at have Gudenåen lige uden for døren med dens alsidige fiskeri.
Laks og havørreder på vort stykke af Gudenåen ved Ulstrup og gedder, sandart og aborre på stykket ved Randers.
Allingåen har vi plejet i mange år og nu viser resultaterne sig.
Under elfiskeri bliver der fanget masser af fisk. Se under Elfiskeri
Randers fjord med dens store bestand af havørreder er også et andet af vore hjemmevande.