Fiskepladser
Fiskeguide
Foreninger og vandpleje
Information og regler
Udforsk Danmark
Danmark har med over 8.000 km. kyststrækning et aldeles unikt kystfiskeri efter havørred. Så unikt og spændende, at rigtig mange turister årligt besøger Danmark med det ene formål at fange en havørred på kysten. Kystfiskeriet byder på unikke naturoplevelser og næsten uendelige muligheder, når det handler om at udforske de mange smukke kyster i jagten på den ikoniske fisk – havørreden!
Havørredfiskeriet er i første øjekast et meget simpelt og nemt tilgængeligt fiskeri, men som de fleste kystfiskere nok har oplevet, så træder man ind i et dybt og forunderligt univers, der kan være svært at slippe, når man først får succes. Den første havørred på krogen kan være indgang til et livslangt forhold til netop dette fantastiske fiskeri og ikke mindst fisk.
Bundforhold, vejr og vandtemperaturer er bare nogle af de forhold, som spiller en væsentlig rolle, når man skal finde og fange havørreden på kysten. Dyk ned i dette univers, og bliv klogere på havørreden, og hvordan du kan fange den på kysten.
Havørreden kan findes langs vores kyster året rundt, men der er dog visse forhold og tidspunkter på året, der gør, at havørreden kan optræde i større antal og i perioder være mere hugvillige end ellers. I Danmark kan vi inddele året i 4 sæsoner: Vinter, forår, sommer og efterår. Den primære sæson for havørredfiskeri på kysten er foråret efterfulgt af efteråret.
Om foråret er de fleste fisk tilbage på kysten, og her fisker vi på en blanding af nedfaldsfisk og blanke fisk, der er kystnære i jagten på opblomstrende fødeemner på det lave vand. Et fiskeri de fleste kystfiskere favoriserer, da man kan finde områder med rigtig mange fisk. Senere på foråret ser man fiskene sprede sig i takt med, at fødeemnerne spreder sig.
Om sommeren fisker vi på stærke, fuldfede fisk, der har spist godt og er klar til at skulle trække mod åerne. I takt med vandtemperaturen stiger, søger fiskene køligere vand, og de er dermed sværere for kystfiskere at fange i dagtimerne. De sene aftentimer og sommernætterne byder på et spændende fiskeri, hvor alle sanser bliver stillet skarpt, og lyden spiller en endnu større rolle.
Efterårsfiskeri er sjovt, men også meget udfordrende fiskeri, da mange af de trækkende fisk har mere eller mindre indstillet deres jagtinstinkt. På denne tid af året fisker vi på en blanding af trækkende gydefisk, små grønlændere samt blanke fisk, der er ved at få løse skæl efter sommerens gullige farver. Dette fiskeri byder ofte på store stimer af fisk og mange visuelle oplevelser med springende havørreder, der kan være utrolig svære at få i hugget.
Om efteråret og vinteren vil en stor procentdel af havørredbestanden være at finde i vores åer, og derved er der færre havørreder på kysten her. På denne tid af året vil det være grønlændere og den ikoniske overspringer, vi fisker efter. Om vinteren er der få fødeemner i vandet, hvilket gør, at havørrederne finder sammen i stimer og jager i flok. Det er her, man rigtig kan opleve et bonanza-fiskeri, når man først har fundet dem.
Blankfisk
Gydedragt
Alt efter sæson kan havørreden opleves i mange udseender. Om vinteren og foråret er kystens havørreder blanke med transparente finner og hvid bug. Disse fisk kaldes enten for grønlændere eller overspringere. En grønlænder er en havørred, der endnu ikke er blevet kønsmoden, og en overspringer er en større havørred, der springer gydningen over.
I det sene forår begynder de kystnære havørreder at blive gullige og tage farve af deres omgivelser. Dette ses ofte på de brune og gullige farver, de får ved finner og ryg. Disse havørreder kan stadig være “blanke” i den forstand, at det ikke er sikkert, de vælger at gyde den efterfølgende vinter.
I sensommeren og efteråret ses det tydeligere, hvilke fisk der forbliver blanke, og hvilke der går mod åerne. I efteråret og frem mod vinteren vil de farvede fisk blive mere og mere mørke, og kontrasten mellem mørk krop og lys kæbe viser tydeligt deres mission.
Om vinteren og i det tidlige forår kommer havørreden tilbage fra gydningen, hvorefter de er afkræftede og sultne efter de hårde strabadser. En udleget havørred kaldes også for en nedfaldsfisk eller en nedgænger, og har ingen kulinarisk værdi. De bør genudsættes så skånsomt som muligt, så de kan komme sig igen.
Havørreden jager ofte tæt på land, når der er gang i vandet. Opsøg let pålandsvind eller god sidevind for at optimere dine chancer.
Danmark: 40 cm
Odense Fjord: 45 cm
Havørreder i gydedragt
Danmark: 16. nov. - 15. jan.
Bornholm: 16. sep. - 28. feb. (Maks. 3 havørreder pr. dag hele året)
Randers Fjord: 16. nov. - 1. mar. (begge dage inkl.) – en fredning, der gælder såvel blanke som farvede fisk. Nedfaldsfisk er totalfredet.
Havørreden er en vandrefisk, hvilket betyder at den både lever i ferskvand, brakvand og saltvand. Havørreden jager i saltvand og brakvand, men gyder i ferskvand, hvilket betyder, at den skal tilbage til det vandløb, som den selv er blevet udklækket i engang for længe siden. Hvert efterår og vinter er havørrederne tilbage på deres gydebanker for at sikre næste års generation - derfor har vi også en fredning på farvede havørreder - altså havørreder i gydedragt - for at sikre dem fri vej til gydebanken.
Fredningsbælter
I Danmark har vi såkaldte fredningsbælter ved udløb af åer og bække for at sikre havørredens fri passage inden gydningen. Der findes 3 forskellige typer fredningsbælter samt områder med fangstbegrænsning i Danmark:
Disse fredninger er defineret i bekendtgørelsen for det enkelte vandløb eller område. Man kan bruge værktøjer og hjemmesider som Fiskeristyrelsen.dk, Fangstjournalen eller Havørred.com til at se disse fredninger på et kort. Det er vigtigt, at man altid undersøger disse informationer, inden man starter sit fiskeri.
Havørreden spiser næsten alt, hvad der bevæger sig i eller på vandet. Når man renser sin fangst, er det altid spændende at se maveindholdet. Havørredens buffet består ofte af børsteorm, tobis, rejer, sild og små tanglopper.
Generelt er let grej vejen frem, når man fisker på kysten. Det er sjovt, og det er mere ergonomisk ved længere tids fiskeri. I Danmark er gennemsnitsstørrelsen på havørreden ca. 40 cm, og den kan sagtens give en god fight på det lette grej.
De fleste kystpladser kræver waders, for at man effektivt kan afdække og bevæge sig langs kysten. Et par åndbare waders kan bruges året rundt, og man vælger selv inderbeklædning efter vejrforhold.
En anden vigtig ting, er en god vadejakke, der er vandtæt og har lommer til det grej, du skal bære på. Her vil en simpel skaljakke være fin og igen, kan du selv vælge inder beklædning efter forholdene.
9 fod stang med kastevægt på omkring 5-30 gram. Spinnehjul i størrelse 2500/3000 med fletline på fra 0.12-0.17 mm.
9 fods stang med en kastevægt på 12-16 gram (#5-7) med tilhørende fluehjul. En flueline, der er flydende eller hover/intermediate med et hoved på ca. 9-10 meter.
Lad vinden hjælpe dig med kastet
Det er altid en fordel som fluefisker at have vinden til at hjælpe med kastet. Man skulle tro, at jævn til hård vind ville besværliggøre fluefiskeriet, men det er ofte omvendt. Har du vinden fra den rigtige side, så bærer den linen i dit kast, og dermed skal du bruge mindre energi.
Intermediate line i bølger
Fisker man i god side- eller pålandsvind, vil der ofte være dønninger eller bølger på vandet, hvilket kan vanskeliggøre kontakten til fluen. Derfor er en intermediate, hover eller let synkende flueline et godt valg i sådanne situationer. På den måde kommer du ned under overfladen og dermed i læ af bølgerne.
Flydeline til natfiskeri eller skumflue
Det er altid godt at have flere liner med på turen, og har du et hjul med ekstra spoler, så kan du hurtigt skifte efter forholdene. Om natten er det en fordel at fiske i det øvre vandlag, hvor en flydeline vil være at foretrække. Det gælder også de stille dage med svag eller ingen vind, hvor havørrederne er aktive i overfladen. Med en flydeline og en skumflue kan du ofte lokke disse fisk til hug.
Bind dine egne fluer
Du vil ofte opleve, at du mister fluer under dit fiskeri. Fluebinding giver dig mulighed for at kunne binde dine egne fluer. Det er både billigere, og så er fluerne ofte i bedre kvalitet, end dem man køber. Fluebinding er en hel verden for sig selv, og er man først blevet fanget, så slipper man det sjældent igen.
Flydeline til fjordfiskeri eller på lavvandede områder
I flere situationer kan en flydeline være det optimale valg for dagen. I fjordene er saltkoncentrationen ofte lavere, hvilket betyder mindre opdrift i fluelinen. Her vil du opdage, at en intermediate line vil synke hurtigere, og dermed kommer den for langt ned i vandsøjlen. En flydeline kan også være en god taktik, hvis du ønsker at fiske din flue langsomt og give den mere tid til at svæve i vandsøjlen. En god mellemvej kan være en flydende line med en hover tip.
Gennemløber
Spinnefiskeri med gennemløber er ofte det første valg for mange kystfiskere. Ved brug af gennemløber, altså hvor linen føres gennem blinket, og krogen bindes direkte på linen, giver blinket en mere livlig gang i vandet samt mulighed for at kunne bevæge sig på linen i spinstop.
UL-fiskeri (Ultra-let)
Det lette fiskeri kan være yderst effektivt og sjovt, da selv en lille havørred kan give en sjov og hård fight. Du kan fiske og præsentere små agn, der kan svæve i vandsøjlen og udløse hug, du normalt ikke ville få på det tungere grej.
Spinnefiskeri i pålandsvind
Som spinnefisker har man muligheden for at fiske i mere vild forhold i form af hård vind og pålandsvind samt oprørt vand. Det er med at udnytte dette, da havørreden ofte er aktiv og jager i oprørt vand, hvor den nemt kan overliste de fødeemner, der er kystnære. På med en ekstra sweater og ud i bølgerne!
Bombardafiskeri til de svære fisk
Mange kystfiskere sværger til bombardafiskeri, da en langsomt fisket flue ofte kan være den rette medicin til havørrederne. Med bombarda kan du dække store områder, som du ellers ikke kan med fluestang og samtidig fiske utroligt effektivt med små fluer og langsom indtagning.
Spinstop
Det er ofte i spinstoppet, du får hugget. Den store variation i ens indspinning vil ofte være det, der udløser et hug fra havørreden. Det er derfor vigtigt, at man hele tiden varierer og laver spinstop i sin indspinning. På nogle pladser og dage kan det være en langsom, monoton indspinning, fiskene reagerer på, men generelt er det altid en fordel at fiske varieret.
Havørreden er primitiv, og dens instinkt vil altid være at overleve frem for at søge føde. Nogle gange er det nemmere at finde de sulte havørreder hvor der er lidt gang i vandet med bølger og strøm.
Vi har havørreder langs hele den danske kyst, men på nogle årstider foretrækker havørreden bestemte forhold og/eller geografiske områder. Havørreden er en trækfisk og verdensmester i at finde føde langs kysterne og i de dybere vande. Derfor vælger den omhyggeligt områder, hvor den kan jage effektivt uden at blive forstyrret af fjender. For at havørreden kan trives på en fiskeplads, skal flere faktorer være på plads. Disse faktorer kan bl.a. være saltindhold, iltindhold, strøm, dybde, fødeemner samt vejrforholdene på pladsen.
Havørredens overlevelsesinstinkt siger, at den skal være relativt tæt på dybt vand for at kunne flygte fra fjender som f.eks. fugle, sæler, marsvin osv. Hvis den skal ind på det lave vand og jage, så skal den have lettere oprørt vand, bølger, dæmpet lys eller andre forhold, der gør, at den føler sig tryg. På dage med mange fødeemner vil man dog opleve, at havørreden glemmer disse elementer, når den først i gang med ædegildet.
Om vinteren, hvor vandet er koldt og iltrigt, kan saltbalancen ofte være højere end normalt. Derfor søger havørrederne til de mere brakke områder. Saltindholdet eller saliniteten, som det hedder, kan variere rigtig meget ift. havstrøm og temperaturskift i vandet. Fjorde, vige eller sydlige dele af Danmark kan derfor være områder, man bør satse på i de kolde måneder.
Om foråret hvor vandtemperaturen stiger, vil fødeemnerne blomstre op på det lavere vand. Småfisk som tobiser, brisling og sild vil blive kystnære for at jage. I kølvandet på dem kommer havørrederne. Hvis ikke det lykkes for havørreden at fange dem, så er der stadig god mulighed for børsteorm, rejer og tanglopper. Om foråret er pladser med varieret bund (leopardbund) ofte steder, hvor man kan finde fiskene.
Når vandtemperaturen stiger, falder iltindholdet ligeledes. Derfor er pynter, rev og pladser med et stort vandskifte ofte der, du vil finde koncentrationen af fødeemner og jagende havørreder.
Vi lystfiskere hjemtager ca. 300.000 havørreder om året og genudsætter ca. 700.000. Derfor er det vigtigt, vi hjælper til med vandplejen, så vi sikrer os et godt og bæredygtigt fiskeri i fremtiden.
Havørredens biografi minder utrolig meget om laksens – dog kræver havørreden mindre vandløb til gydning, hvilket gør, at de har indfundet sig i næsten alle vores vandløb med en god vandkvalitet.
En havørred kan gyde op til 5 gange i sit liv, og hvis dens skæbne ikke er at blive fanget, så kan den blive op til 15 kg.
Ligesom laksen er havørreden en anadrom fisk, hvilke betyder, at den lever første stadie af sit liv i ferskvand og derefter søger ud i saltvand for at spise sig stor. Når havørreden bliver kønsmoden søger den tilbage til det vandløb, hvor den selv blev født i, for at formere sig.
Havørreden kan springe gydninger over, og så kalder man den for en overspringer. Disse fisk bliver enormt store og spiser hele vinteren, hvor den ellers skulle gyde.
Nogle ørreder bliver tilbage i vandløbet og lever hele deres liv i ferskvand. De kaldes for bækørreder og bliver knap så store, da fødegrundlaget er mindre.
Bækørreden er naturens måde at sikre, at der altid er ørreder på gydebankerne, hvis der skulle opstå forurening eller andre hændelser. På den måde er der altid ørreder, som får gydesucces, selvom opgangen fra havet fejler.
Den danske rekord for havørred fanget på kysten er 15,155 kg.
Havørredfiskeri på kysten kan være alt andet end nemt. Mange nye kystfiskere vil opleve, at der kan gå mange ture, før man ser eller mærker en havørred. Men fortvivl ej. Her kommer 3 tips til succes på kysten. Følger du disse 3 tips, vil du slå en genvej til succes på kysten eller kunne optimere dit fiskeri.
Bevæg dig
Havørreden trækker konstant og stopper ofte på hotspots. Kend dine pladser, så du hurtigt og effektivt kan affiske og finde fiskene. Hold dig i bevægelse under fiskeriet, og tag gerne 5-10 skridt mellem hvert kast.
Tro på det
Succes på kysten handler meget om troen på, at det skal lykkes. Du skal have troen på, at havørreden er på pladsen, og den hugger i næste kast. Mangler troen, fanger du sjældent havørreder. Studer pladser, bundforhold og vejr, inden du tager ud - du skal opbygge din tro på din evne til at vælge den rigtige plads.
Fingeren på pulsen
Del dine erfaringer og oplevelser med fiskevennerne. Et fiskenetværk, hvor man deler sine oplevelser fra sine fisketure, kan være en god genvej til succes. Med fingeren på pulsen er man altid et stort skridt foran, i jagten på havørrederne langs kysten.
Læs med her, hvordan en af Danmarks skarpeste og mest ihærdige kystfiskere lever i sit fiskeri og ikke mindst drømmene
Vi fisker både i fjorden og på den åbne kyst og her får du information om fiskeriet med bombarda og flue...
