Fladfisk fra kyst, mole og båd

Skrubben findes overalt langs de danske kyster, men er dog mest udbredte på den jyske østkyst og omkring øerne. Skrubben er da også den hyppigste fangst langs de danske moler, når der fiskes efter fladfisk. Skrubben bliver ofte forvekslet med rødspætten, da den også kan have store, røde prikker. Dog kan man altid mærke forskel på oversiden af fisken. Hvis den føles ru og nubret, er det en skrubbe. Hvis man først finder en god fiskeplads med skrubber, er der ofte mange det samme sted. Fiskeriet kan derfor give mange timers sjov med flere fisk  på land. Skrubben er ikke så ”fin” i kødet, som f.eks. rødspætten, men er stadig en dejlig spisefisk i sommer -og  efterårsmånederne.

Isingen fanger man ikke så hyppigt, som det er tilfældet med rødspætten og skrubben, og de bliver heller ikke lige så store. Nogen foretrækker at spise ising, da de er meget mager i kødet og derfor særligt egner sig til rygning. Desuden har vi i Danmark en tradition for at tørre isingerne i den tørre og salte vesterhavsvind. Dette er særligt udbredt på Fanø, hvor de lokale kalder delikatessen for ”bakskuld”. De små isinger refereres ofte til som frimærker, fordi de er så små og næsten gennemsigtige, hvis man holder dem op imod lyset.

Pighvarren er udover helleflynderen, den største fladfisk vi har i Danmark. Den er efterhånden blevet en meget eftertragtet sportsfisk, da de lækre spisefisk og kan findes tæt på land langs de danske kyster. Pighvar kan blive rigtig store, sammenlignet med vores andre fladfisk. Det er ikke unormalt at fange en pighvar over 4 kg på stang i Danmark. Fiskeriet er ofte aktivt og man kan virkelig få sin sag for, når en stor pighvar har taget ens agn - de giver ikke op! 

Skrubben findes overalt omkring Danmarks kyster og har desuden evnen til at leve i brakvand og ferskvand. Helt unge skrubber fanges hvert år som bifangster langt oppe i f.eks. Karup Å-systemet.

Skrubben foretrækker sandet bund, hvor den kan ligge gravet ned i løbet af dagen. Dog kan du godt træffe skrubber i tangbælter nær kysten, hvor de jager krebsdyr og småfisk i sommerhalvåret. 

Ising findes som ovenstående overalt langs de danske kyster. De er særligt udbredte på de sjællandske nordkyst og langs den jyske vestkyst. Isingen bliver ikke meget større en 50 cm og vejer meget sjældent over et kg.

Isingen gyder i foråret, på omkring 20 m vand, hvorefter den igen trækker imod kysten for at søge føde. Isingen jager langt mere aktivt i dagtimerne, end dens større artsfæller. De er ofte draget af kraftige og hidsige farver, og vil også være blandt de første fladfisk, du fanger på fiskepladsen.

Pighvarren er en fladfisk og minder meget slethvarren og er i samme familie.

Pighvarren er kendetegnet ved, at den er næsten rund, og større individer har pigge på oversiden. Desuden er den en venstrevendt fladfisk, hvilket betyder, at øjnene sidder til venstre for munden – set forfra. Det er forskelligt fra for eksempel rødspætten, der fortrinsvis er højrevendt. Hannerne bliver sjældent over 50 centimeter, mens hunnerne kan blive op til 1 meter og veje omkring 25 kilo. Så store fisk er dog meget sjældne, og hunnen bliver sjældent over 70 centimeter. Pighvarren er en rovfisk, som jager om dagen. I modsætning til andre fladfisk er pighvarren meget aktiv i vandsøjlen, og den tøver ikke med at forfølge sit bytte. Den er smidig og hurtigt, og dens kropsform og farve gør, at den let kan gemme sig i omgivelserne. Større pighvarrer æder hovedsageligt fisk som kutlinger, tobis og torskefisk, men også fx rejer og krabber. Med sin store mund har pighvarren mulighed for at tage store byttedyr i forhold til sin egen størrelse.