Hvert år sker der et stort mirakel i de danske vandløb. Havørreder og laks trækker op for at fører generne videre. Det mirakel fejrer tusindvis af lystfiskere over hele landet, og de har glædet sig en hel sæson til at gøre det, de elsker allermest: At fiske efter sølvblanke fisk i åen. Med spin, med flue og med krop og sjæl. Havørredfiskeriet ved kysten er dansk lystfiskeris nationalsport, men åfiskeriet er den dybeste og mest personlige passion for mange lystfiskere. Intet dansk fiskeri er så spækket med traditioner, fortællinger, kampe og drabelige sejre som åfiskeriet efter havørred. Og laksefiskeriet er et mirakel i sig selv. Fra at være næsten udryddet er de vilde, danske laks tilbage i så store tal, at man har en reel chance for at fange sit livs fisk.
I 1939 fangede Christian Plejdrup den danske rekord i havørred på intet mindre end 14,4 kg. I lille Danmark har vi altså nogle af verdens største havørreder. Hvert år registreres kæmpestore havørreder – både fanget på stang og under elektrofiskeri, når fiskeforeningerne ophjælper bestandene ved at fange moderfisk.
J.C. Dinesen fangede også et monster af en fisk. En laks på 26,4 kg tilbage i 1954. Det er mange år siden, men det har også taget mange år og utallige frivillige timer og målrettet arbejde at få laksene tilbage på gydebankerne. Men nu er de her. I 2016 fangede en heldig lystfisker en laks, som var længere end den gamle rekord; 141 cm. Det er bestemt én af de lokkende ting ved fiskeriet; man ved aldrig, om det næste hug er en rekordfisk!
I Danmark er vi privilegerede, når det kommer til havørred- og laksefiskeri. For det er både nemt og billigt at komme i gang med laks og havørred. Især, hvis man sammenligner med, hvad den slags koster rundt omkring i verden. Det er nemlig foreningerne, som passer fiskeriet i åerne.
Den oprindelige stamme af laks var næsten udryddet, men ved at sammenligne dna fra gamle skæl, fandt man få laks, som kunne føre generne videre. Det viste sig nemlig, at kun laks med oprindelige gener kan klare sig i Danmark. De laks vi fanger i dag, har altså samme stamtræ og urfædre.
De allerførste friske laks kommer op i åen, mens det stadig er vinter. De største laks kommer løbende op i forårsmånederne, men friske fisk trækker fra havet helt hen til sensommeren. Derfor strækker laksesæsonen sig fra åens åbning og helt frem til laksens fredning eller åens lukning. Den primære sæson for laks er maj-oktober, da der her, der er flest laks i åerne.
Den primære sæson for havørreder er fra juni til oktober. Det er nemlig på det tidspunkt, at de fleste ørreder trækker mod gydevandløbene. I nogle åer kommer havørrederne tidligere og i mange gælder det, at de allerstørste kommer først på sæsonen.
Biologer kan aflæse, hvor gammel en havørred eller laks er ved at lægge skæl fra den under luppen og aflæse ringene som på et træ. De største havørreder venter længst tid med at trække fra havet til gydepladserne.
Fredningstiden for laks afhænger af åen, man fisker i. I de vestvendte åer som Skjern Å, Storå og Varde Å, er tilladt at fiske fra d. 16. april til og med d. 15. oktober. I f.eks. Gudenåen, hvor der også er laks, er sæsonen længere. Sæt dig grundigt ind i de lokale regler hos den forening, som styrer fiskeriet.
Fredningstiden for havørred i åen afhænger af den å, man fisker i. Nogle åbner for fiskeriet tidligt, mens andre venter. De fleste lukker fiskeriet i åerne i november.
Den officielle fredningstid for ørreder og laks er fra d. 16. november til d. 28./29. februar (begge dage inklusive).
|
|
Mindstemål |
Fredning |
|
Laks |
40 cm |
16. november - 28./29. februar |
|
Havørred |
40 cm |
16. november - 28./29. februar |
|
Havørred (Bornholm) |
40 cm |
16. september - 28./29. februar |
Lokale lystfiskerforeninger kan have særlige regler vedr. mindstemål, sæson og fangstbegrænsning.
I de fleste større åer er der uskrevne regler om at bedrive nedstrøms og bevægeligt fiskeri, så alle kan komme til de gode pladser. Det er bevægeligt fiskeri, så man får sig noget motion, får set åen og samtidig tager hensyn til andre fiskere. Gå aldrig direkte ned foran en medfisker, når du vil i gang med fiskeriet. Få i stedet en snak og nogle staldtips, hvis du er ny ved åen.
Ved de vestjyske lakseåer skal du også være opmærksom på regler omkring krogstørrelse og håndtering af fangsten samt kvoter for hjemtagelse af laks. Gå til åsammenslutningernes hjemmesider for at få styr på reglerne. Det er ikke så kompliceret, og de er til for at gøre fiskeriet bedre for alle.
I alle åer gælder det selvfølgelig, at man skal følge den lokale forenings anvisninger. Her kan du også sætte dig ind i præcist, hvor du må fiske, hvor du kan parkere og andre praktiske ting.
Havørred og laks er kronjuvelerne i dansk ferskvandsfiskeri, så pas godt på dem.
– Undgå at løfte dem op af vandet under håndtering.
– Anskaf dig et stort, knudeløst net til landingen og håndteringen.
Hvis man følger nogle simple huskeregler, kan fiskene fint klare en tur forbi dit net.
En spinnestang på 9-10 fod, med en kastevægt op til ca. 25 gram, er rigtigt fint til havørredfiskeri. En fletline på 0,15-0,20 eller nylonline på ca. 0,30 mm.
Spinnere på 5-15 gram dækker det meste havørredfiskeri. Fiskeri med spinnere, kan både dyrkes opstrøms og nedstrøms i åen.
Små til mellemstore blink, som er lidt brede i det, er super til havørredfiskeri. De har større overflade og kaster ikke nær så langt som blink til kystfiskeri. Kan fiskes både opstrøms og nedstrøms.
Små woblere op til 10 cm er gode til havørredfiskeri. Vælg woblere med en mellemstor ske og få fat i én med neutrale naturfarver til klart vand i åen. Hidsigt røde eller gule woblere er altid gode, men især til lidt mere uklart vand og sidst på sæsonen, hvor ørrederne skal pirres.
En spinnestang, der passer til laks, skal være lidt kraftigere end til havørredfiskeri, men den må heller ikke være alt for stiv og kraftig. Gå efter en 10 fods spinnestang med kastevægt op til 30 gram.
Linen bør være monofilline i 0,35 mm eller fletline omkring 0.17-0.20 mm, for det er store fisk, vi snakker om!
Til laksefiskeri findes mange gode spinnere. Når vandet er højt og farvet først på sæsonen, fiskes der meget med spinnere med en blød gummikrop, som kaldes ”kondomspinnere”. De vejer typisk fra 15 – 25 gram. Senere på sæsonen, når vandet er lavere, fiskes også med andre og lidt lettere typer spinnere.
Spinnere kan fiskes både opstrøms, tværstrøms og nedstrøms. Men i de fleste åer foregår fiskeriet nedstrøms. Det er for at undgå konflikter med andre fiskere.
Fiskeri med brede og 15-20 gram tunge blink kan være utroligt effektivt, men bliver ikke brugt så meget, så giv det en chance, hvis alle andre fisker med spinner.
Woblere i kradse farver er rigtig gode agn først på sæsonen. Vælg woblere med en lidt stor ”ske” foran, for de dykker hurtigt ned i den rette dybde. Senere på sæsonen, eller hvis vandet er lavt, kan man gå over til andre woblertyper.
Mange å-fiskere bytter om på nat og dag i sommermånederne, hvor de store havørreder oftest er mere aktive og nemmere at få i tale om natten.
De fleste fisker havørreder med en enhånds fluestang klasse 6-7 eller en let tohåndsstang i samme klasser, eller det der svarer til i vægt på linen. Men der er mange meninger om den sag afhængigt af fiskeriet og åens størrelse. Laksefiskeriet foregår med switch eller 2håndsstænger i klasse 7-9. Hvis du er ny i gamet, bør du søge hjælp hos en erfaren lystfisker, eller spørge din grejhandler.
Traditionelt fluefiskeri
Traditionelt fluefiskeri efter laks betyder fiskeri med synkende fluer, som fiskes skråt nedstrøms, så de svinger over åen og dækker gode gemmesteder for fiskene.
Aften og natfiskeri
Når det er dunkelt i vejret, eller mørket sænker sig, er havørreden mere aktive. Her kan man prøve det spændende fiskeri med lidt større og fyldigere fluer, som fisker tættere på overfladen. Der er ikke mange der fisker laks om natten og i flere foreninger og sammenslutningen er det ikke lovligt at fiske laks om natten.
Fiskeri med tørflue
I de senere år er det blevet populært at fiske havørreder opstrøms med ret store fluer lavet med skum og gummiben. I nogle åer kan det være rigtigt effektivt – også om dagen.
Laksene er en jydeting. I de vestjyske åer går efterkommerne af de oprindelige danske laks op for at gyde. I den østvendte Gudenå har der fra oldtiden også været laks, men de uddøde helt efter etableringen af Tangeværket, så i dag fisker man efter udsatte laks fra Tangeværket og ned til Randers.
Havørreden er heldigvis også hjemmehørende og findes i dag i rigtig mange åer i antal, så de kan bære fiskeri. De findes i vandløb fra Vestjylland til Bornholm.
Hvor i åen står havørred og laks?
Havørred og laks stiller sig lidt forskellige steder i åen og kommer også op i åerne lidt forskudt. Laksene kommer først og kan godt lide at stille sig midt i åen, hvor strømmen løber jævnt og halvkraftigt. Hvis vandet er meget højt, kan de stille sig langs bredderne for at få lidt læ.
Havørrederne har en tendens til at søge mere i skjul. De kan rigtigt godt lide at have et ”tag” eller dække over hovedet i form af udhængende grøde eller siv. Især om dagen. Når det er dunkelt eller helt mørkt, stiller de sig mere frit i vandet.
Vejr og vand
Både havørreder og laks trækker op i åerne hele sæsonen igennem. Men begge arter kommer mest villigt op, når der kommer regn og åen stiger, for derefter at falde igen og klare op. Laks kan godt finde på at skifte plads i åen selv i strålende solskin, så der kan de også lokkes. Men de er lettest at lure, når der er drivende skyer på himlen og en frisk vind. Havørreder trækker i åen, når lyset er svagt eller solen er gået helt ned. Som hovedregel trækker havørrederne op fra juni og frem til sæsonens afslutning. Jo mindre vandløbet er, desto senere.
Både havørred og laks kan være svære at lure, når solen bager midt i en hedebølge. I visse åer er de rigtigt pressede i varmt vand. De trives nemlig bedst i halvkøligt vand.
En laks kan i Danmark blive op til 150 cm og veje op til 30 kg, hvor havørreden er markant mindre og kan blive op til 110 cm og veje ca. 15 kg.
Ens for både laksen og havørreden er, at de begge er anadrome fisk. Det betyder, at de opvokser i ferskvand og efter få år smoltificerer og trækker ud i de salte vande, hvor de kan vokse sig store.
Laksen trækker ofte længere væk, når den jager i saltvand. Havene omkring Grønland, Island og Færøerne er oftest dens jagtmarker.
Havørreden er derimod mere kystnær og trækker knap så langt væk fra Danmark. De fleste havørreder trækker langs de danske kyster, men man ser ofte danske havørreder langs de norske, tyske og svenske kyster.
Når fiskene er blevet kønsmodne kommer de tilbage deres vandløb, og nogle finder samme gydebanke, som de selv blev klækket på. Det er stadig uklart, hvordan disse fascinerende anadrome fisk navigerer så præcis tilbage til det samme vandløb, hvor de voksede op.
