Gedde, sandart og aborre i ferskvand og brakvand

Lystfiskeri efter gedde, sandart og aborre er meget populært, og disse rovfisk kan fanges på mange forskellige måder – hvad enten det er fra land, i båd eller fiskeri fra flydering.

Gedden, sandarten og aborren står højt på menuen, når en predatorfisker søsætter båden. De findes specielt i vores mange søer, men der forekommer faktisk også gedder, aborre og sandarter i flere af vores åer, fjorde og sågar i brakvandsområder omkring Sydsjælland og øerne.

Rovfiskene har en stor rekreativ værdi, da de er interessante for både nybegynderen og den erfarne predatorfisker. Men bestemt også, fordi disse rovfisk findes mange steder i landet, og er tilgængelige for alle lystfiskere. I Danmark har vi et stort antal offentlige søer, hvor der kan fiske fra båd, bro eller bredden alt efter lokale regler.

Her får du en introduktion til dem, og hvordan du fanger dem. 

IMG 5213

Gedden

Gedden har tusindvis af tænder i dens glubske mund. Den anses oftest for at være den mest populære sportsfisk i søerne. Til dels fordi dens udseende minder om sydens ferskvandskrokodiller, men bestemt også fordi den opnår størrelser på op til halvanden meter.

Sandart, Nicklas 5

Sandarten

Sandarten er i familie med aborren, men kan blive meget større. Sandartens kendetegn er dens vampyr-agtige hugtænder, som den bruger til at holde godt fast i dens bytte.

IMG 4301

Aborren

Aborren opleves for de fleste som den lille, lunefulde fisk med krudt i røven. Alligevel kan den sortstribede rovfisk opnå en størrelse, der bestemt er en predatorfisker værdig.

Metoder til geddefiskeriet

DSC4586

Fiskestang, hjul og line skal passe til den fiskemetode, du gerne vil dyrke. Er du ny indenfor geddefiskeri er en stang på omkring 8-10 fod med en kastevægt på op til 40 gram helt perfekt. Linen må gerne være mellem 0.17 mm til 0.20 mm. Så kan du også kaste tungere agn. 

Husk altid at bruge et forfang af wire eller tyk fluorocarbon, så gedden ikke bider din line over. Geddens skarpe tænder bider nemt nylonline eller flettet line over. Se længere nede på siden, hvilket værktøj der er anbefalet til fiskeri efter rovfisk.

Kastefiskeri

Der er mange typer af kastefiskeri, man kan dyrke efter gedder. Nogle af de mest populære agn er spinnere, woblere, jerkbaits og shads. Gedden reagerer meget på lyde, bevægelser og vibrationer. Ved kastefiskeri kan farten på ens agn være afgørende. I i de kolde måneder skal det ofte foregå langsomt, mens i det i sene forår, sommer og efterår kan være en at sætte tempoet op.

Dørgefiskeri

Man dørger fra båd med årer, benzinmotor eller elmotor. Vær opmærksom på lokale regler i din sø. Det er ikke alle søer, hvor det er tilladt at fiske fra båd med motor.
Dørgning med kunstige eller naturlige agn som skaller kan være en effektiv måde at afsøge en masse vand på. Fisk gerne dine agn ca. 15-30 meter efter båden, så har du mest kontrol over dine agn. Hvis du bruger flere stænger, så fisk gerne i forskellige dybder, så er det nemmere at lokalisere fiskene. Fisk lige under overfladen, midt i vandsøjlen og helt nede ved bunden, indtil du finder den rette medicin til rovfisken.  

Agnfiskeri

Er man til det mere rolige fiskeri, er flådfiskeri oplagt. Under flådet/proppen fiskes der med et lod og to trekroge for enden. Agnfisken, som typisk vil være en skalle, sættes på krogene. Så er det ellers bare at vente i båden eller fra søbredden.

Fisker du med agnfisk, kan du gøre det med flåd eller på bunden. Fisker du med prop, er det vigtigt, hvordan du placerer krogene, så gedden ikke mærker krogene med det samme.

Fluefiskeri

Fluefiskeri efter gedde er super underholdende. Med lette fluer, som er lavet af synetisk materialer, kan man lave fluer, der er lette og ikke suger vand. Selv store fluer kan kastes på en fluestang. Brug gerne en fluestang mellem klasse 6-8. Det giver dig kraft nok til at sende store fluer afsted samt have nogenlunde kontrol over gedden, når du har kroget den. 

Gedden er ikke så sky, når det kommer til fluefiskeri, så du kan sagtens bruge et forfang på 1-2 meter. Lige foran fluen skal helst sidde et forfang, som kan holde til geddens tænder. Det bedste er at bruge kraftigt fluorocarbon i minimum 0.70 mm eller stålforfang, som er speciallavet til fluefiskeri. Bruger du almindelig stålforfang til fluefiskeri, vil stålet med tiden blive svagere, hvilket kan betyde, at forfanget nemt kan knække. Spørg i din lokale fiskebutik, hvilket forfang passer bedst til geddefiskeri med flue.

Metoder til sandartfiskeriet

Sandart, Nicklas 11

Sandarten kan fanges på mange forskellige metoder, men nogen er mere effektive end andre. Grejet tilpasses efter den fiskeform, du vil dyrket. Er du nybegynder er et godt allround-sæt en 8-10 fods stang med en kastevægt op til 30-40 gram. Hertil et størrelse 2500 fastspolehjul med fletline i tykkelsen 0.14-0.18 mm.

Husk et tykt forfang, så sandartens spidse tænder ikke tygger det over. Et fluorocarbon/monofil forfang i minimum 0.50 mm tykkelse anbefales.

Vertikalfiskeri

Fisker man efter sandart fra båd over dybere vand, er vertikalt jigfiskeri både effektivt og sjovt. Et super nervepirrende fiskeri, hvor man skal holde tungen lige i munden for at lokke sandarten til hug. I denne situation er et ekkolod en vigtig hjælp, så man kan finde fiskene og de rette dybder.

Dørgning

Sandarten kan også fanges under dørgefiskeri, hvor man trækker gummidyr og woblere efter båden, mens der sejles i et langsomt tempo. Opsøg sandarten på skrænter og over toppe i søen.

Agnfiskeri

Er man til det mere rolige fiskeri, er flådfiskeri oplagt. Under flådet/proppen fiskes der med et lod og to trekroge for enden. Agnfisken, som typisk vil være en skalle, sættes på krogene. Så er det ellers bare at vente i båden eller fra søbredden.

Metoder til aborrefiskeriet

Nicklas 5

Aborren bliver sjældent over et par kilo, og derfor er det sjovest at grejet bliver tilpasset til fiskeriet efter de små, sortstribede røvere. En stang på mellem 6-8 fod med en kastevægt op til 20 gram er helt perfekt. Den er kraftig nok til at kaste større jigs og woblere, og så er det stadigvæk sjovt at kæmpe med fisken. Fisker man med flettet line behøver man ikke at bruge tykkere line end 0.15 mm. Fisker man med nylon, er en line mellem 0.20 mm og 0.25 mm rigeligt. 

Kastefiskeri

Aborren opholder sig oftest ved bunden, men jager i hele vandsøjlen. Derfor er det vigtigt at have et godt udvalg med sig i grejboksen. Små spinnere i størrelse 2 eller 3 er altid en sikker vinder. Små woblere og jigs er også helt eminente til aborrefiskeri. Husk at variere din indspinning og teknik. Aborren er lunefuld og hopper ikke på alt, du smider foran næsen på den. 

Naturlige agn

Aborren er vant til at spise småfisk og insekter, så fiskeri med orm eller små fisk kan være en god vej til at fange flere aborrer. 

IMG 4246

Vidste du?

Vidste du, at der findes aborrer i 96 % af alle danske søer.

Sæson og fredning

Fiskeriet efter gedde, sandart og aborre topper i forskellige måneder afhængigt af vejr og andre forhold, som spiller ind.

Gedde

Mindstemål og fred­ning

Gedde i Ferskvand:
60 cm (Fredet 1. april - 30. april)

Gedde i brakvand:
60 cm (Fredet 1. april - 15. maj)

Sandart i ferskvand:
50 cm (Fredet 1. maj - 31. maj)

Sandart i brakvand:
Ingen (Kun i Randers Fjord)

Aborre i brakvand: 20 cm

Fødeindtaget eller kropsformen varierer meget efter sæson. Gedden gyder i foråret, hvilket den bruger meget energi på, og det gør, at gedden bliver slank efter gydningen. Efter gydningen er den som regel meget sulten for at få fyldt depoterne igen. Det giver ofte nogle meget eksplosive hug, når man fisker efter dem. Om sommeren, når temperaturen kommer højere op, kan gedden blive næsten inaktiv. Den sparer på energien, men kommer der et nemt offer svømmende forbi, har den svært ved at dy sig for en lille snack. I vinterperioden og frem til gydningen er gedden tungest i vægt. Hunfiskene er proppet med rogn, og depoterne er fyldt helt op. Selvom fødeindtaget bliver sat ned på grund af kulden, så er det i vinteren, man går efter den helt tunge gedde.

Sandart

Sandarten er en varmeelskende fisk. Den er mest aktiv fra forår til efterår, men kan sagtens fiskes vinteren over. Vandets temperatur har stor betydning for sandartens fødeindtag, og væksten går stort set i stå ved temperaturer under 8-10 grader. Sandart gyder primært i maj måned, hvorfor den også er fredet her. Efter legen er sandarten sulten og skal have fyldt depoterne op. Derfor er den forholdsvis hugvillig gennem juni måned og gennem efterårssæsonen. Drømmer du om den helt tunge sandart, så er det dog i forårsmånederne op til gydningen, du skal satse på. Det er her, den er allersmukkest og tungest, men også lidt sværere at lokke til hug.

Aborre

Temperatur spiller en stor rolle i aborrens fødeindtag. Stiger temperaturen, stiger fødeindtaget også som regel. I sommermånederne, hvor det er varmest, kan aborren indtage op mod 16% af sin egen kropsvægt per dag. I vintermånederne, hvor temperaturen når længere ned, spiser den stadigvæk, men her kan fødeindtaget være helt nede på 0,1% af aborrens kropsvægt. Derfor er aborren mest aktiv i foråret, sommeren og efteråret. 

Sæson

Gedde

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Sandart

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Aborre

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Værktøj til rovfisk 

Når du fisker efter rovfisk, hvad enten det er aborre, gedde eller sandart, så sørg altid for at have det rigtige udstyr med til at kunne håndtere fisken ordentligt.

DSC3770

 

Følg disse gode råd for at kunne på på dig selv og på fisken 

  • Hav altid en tang ved hånden. Alle rovdyr har tænder, og ofte sluger fiskene din agn, hvor det kan være svært at få fat på den. Fisker du gedder, så hav en lang tang med, så du kan nå ned i kæften på den uden at gøre skade på dig selv. Skulle rovfisken have fået en krog i gællestaven, så sørg for at have en bidetang med, så du kan klippe krogen over. Gedden kan sagtens overleve en krog i kort tid, da den helt naturligt vil falde ud. Sørg for at klippe krogen så tæt på krogspidsen som muligt.
  • Hav handsker på, når du skal afkroge en gedde eller sandart. 
  • Afkrog altid fisken i vandet. Er det ikke muligt, så brug en afkrogningsmåtte. Den beskytter fiskens slimlag mod skader. 
  • Et net giver tid og ro til at afkroge fisken samt en sikker landing. Har det været en længere kamp, så hold fisken i nettet, så den står oprejst. Så øger du chancerne for at kunne sætte den tilbage uden mén.
Sandart, Nicklas 17

Vidste du?

Vidste du, at sandarten foretrækker at jage i de åbne vandmasser.

Geografi og forhold

Gedde

Gedden findes i størstedelen af de danske søer. Det skyldes, at gedden ikke sætter høje krav til vandkvaliteten, så længe der er skjul og føde. Gedden kan selv i små søer og moser opnå rigtig store størrelser, hvilket også gør den til et eftertragtet bytte for mange lystfiskere.

Gedden jager primært med synet, og derfor er de bedste forhold at fiske gedde i blæsende vejr med et let skydække. Oprørt vand får byttefiskene til at spise de ophvirvlede mikroorganismer, og det gør byttefiskene sårbare overfor bagholdsangreb. Som en bonus er gedden også meget svær at få øje på under disse forhold, der skaber de perfekte jagtbetingelser.

Sandart

Sandarten er i dag udbredt over næsten hele landet. Især Sjælland, Fyn og Østjylland har fine bestande. Ofte i de store søer.
Sandarten trives bedst i søer med forholdsvis uklart vand, og den jager aktivt sit bytte i det åbne vand. Den er nataktivt, og derfor dyrker mange også fiskeri efter sandart i skumringen og om natten – især om sommeren og i efteråret.

I søerne jager sandarten oftest i de frie vandmasser, hvorfor det kan være svært at finde den. Store stimer af byttefisk kan være en god indikator for, at sandarten er i nærheden. Ellers kan skrænter, pynter og toppe være attraktive steder for sandarter. De bedste vejrforhold er et let skydække, stabilt lufttryk og let til ingen vind. Et let skydække er perfekte forhold, da sandartens sarte øjne ikke irriteres af solen, hvilket kan resultere i, at den ikke er i hugget. Sandart har ligesom aborre en lukket svømmeblære, altså det organ, der får fisken til at ligge neutralt i vandet. Når lufttrykket falder eller stiger, skal trykket i svømmeblæren ligeledes reguleres, og det gør fiskene inaktive. Det er ikke udslagsgivende, men et stabilt lufttryk øger chancerne markant. Hvis du er i båd, vil du gerne undgå for meget vind, så du kan ligge over de fisk, du har fundet på ekkoloddet.

Aborre

Aborren findes næsten i alle søer i Danmark, da de er fremragende til at overleve. Det giver os som lystfiskere god mulighed for at finde et lokalt sted, hvor der lever aborrer. Det er en opportunistisk fisk, der formår at være omstillingsparat og effektiv, lige meget hvilket miljø den findes i.

I søerne jager aborren i stimer, og oftest i de frie vandmasser, men også på lavere vand langs sivbræmmer og lignende. Store stimer af byttefisk kan være en god indikator for, at aborren er i nærheden. Og ligeledes, som sandarten, kan aborren findes nær skrænter, pynter og toppe. De bedste vejrforhold er et let skydække og stabilt lufttryk. Et let skydække er foretrukket for langt de fleste rovfisk, der bruger synet til at jagt. Ligesom sandarten har aborren en lukket svømmeblære, som er det organ, der får fisken til at ligge neutralt i vandet. Når lufttrykket falder eller stiger, skal trykket i svømmeblæren ligeledes reguleres, og det gør fiskene inaktive. Hvis du gerne vil opleve et aborrefiskeri i særklasse, skal du altså tage ud på dage med stabilt lufttryk.

DSC4655

Vidste du?

Gedden kan spise fisk op til ¾ af dens egen kropslængde. En undersøgelse viste, at en gedde på 102 cm kannibaliserede på andre gedder og spiste artsfæller i søen på 42, 55, 62 og 74 cm. 

Biografi

Gedde

Gedden er Danmarks største ferskvandsrovfisk. Den har bagudvendte tænder, som den bruger til at gribe om byttefisken. Har gedden først fået et godt greb om fisken, så slipper de meget sjældent fri fra dens gab. 

Den har forskellige jagt strategier. En af den yndlings strategier er at ligge på lur inde i vegetationen, hvor den er camoufleret med dens grønne og gule prikker. Når byttedyret kommer forbi, laver den et overraskelsesangreb, hvor den skyder ud fra sit skjul med eksplosiv kraft og suger byttet ind i munden med et vakuum. 

Der findes gedder i størstedelen af danske søer. Det skyldes, at gedden ikke sætter høje krav til vandkvaliteten.

Gedden gyder i april måned, og er derfor fredet i hele april i ferskvand. Det foregår på det lave vand. Derfor finder man ofte gedderne på det lave vand lige før og lige efter gydeperioden. 

Hannerne bliver meget sjældent over 80 cm lange, mens hunnerne kan blive op til 150 cm lange og veje op mod 30 kg. Gedden lever hovedsageligt af fisk, men kan også ty til føde som frøer, tudser eller sågar ællinger på overfladen. 

Officiel dansk rekord: 22,16 kg

Sandart

Sandarten er lunefuld og den næststørste af de danske ferskvandsrovfisk. Den er i familie med aborren, men bliver betydeligt længere. Af karakteristika deler de begge den piggede rygfinne, der dog på sandarten er noget mindre mærkbar. Sandarten har et par lange hugtænder, der bruges til at gribe fast i byttet, og hvorfor den også går under øgenavnet “vampyren”. 

Den foretrækker søer med varmt og uklart vand, hvor den bruger dens eminente syn til at snige sig ind på byttet. Den jager primært alene i frie vandmasser i de større, danske søer. Her lever den udelukkende af forskellige byttefisk, som oftest vil bestå af skalle, løje, smelt og hundestejle.
Sandarten gyder oftest i maj måned og er derfor fredet i hele maj i ferskvand. Gydningen foregår på søernes skrænter og toppe på lavere vand. Det er også ofte her, de opholder sig inden og efter gydning.

Sandarten bliver i Danmark op til omkring 95 cm og 10 kg. Men det er yderst sjældent at fange fisk over 90 cm og 7 kg. Derfor anses en sandart over 5 kg for at være en trofæfisk blandt lystfiskere, selvom alle fangster af sandarter er en bedrift i sig selv.

Officiel dansk rekord: 11,00 kg

Aborre

Aborren er søens mest mangfoldige rovfisk. Der findes aborre i 96 % af søerne i Danmark. De er næsten over det hele og er fremragende til at overleve. Det giver os som lystfiskere god mulighed for at finde et sted i nærheden af os, hvor der lever aborre. 

Klarvandede søer er ofte domineret af rovfisk, der gennem deres fødeindtag kontrollerer antallet af individer blandt de planktonædende arter. I danske søer er aborren den vigtigste af rovfiskene, dvs. den der æder flest byttefisk. Aborren kan med andre ord have en markant regulerende effekt på tætheden af de fiskearter, der er dens byttefisk, herunder også dens egen yngel, som den æder på linje med yngel af andre arter. Ved at regulere de fiskearter, som gør søer uklare, kan aborren således spille en afgørende rolle for miljøtilstanden i søer. 

Aborrer opsøger deres føde aktivt. Myggelarver og lignende ”plukkes” fra bunden enkeltvis. Jagt på byttefisk sker ofte i små stimer, som i fællesskab angriber. Stimen angribes nedefra og presses mod overfladen, hvor mulighederne for at byttefiskene undslipper, er mindst. Når flere aborrer angriber en stime på samme tid, nedsættes byttefiskenes mulighed for at undslippe yderligere. Den jagtteknik har givet ophav til begrebet ”mågesjov”, hvor måger udnytter, at byttefiskene er nemme at angribe fra oven, når de tvinges mod overfladen af aborrerne.  

Undersøgelser har endvidere vist, at byttefisk, der er under trussel for at blive ædt af aborrer, nedsætter deres aktivitet. Det peger på, at byttets bevægelse er en vigtig faktor for at aborren er i stand til at opdage dem.

Det fleste fangster består af mindre individer, men faktisk kan aborren opnå anseelige størrelser. Den bliver sjældent over 2 kg og 50 cm, men aborrer over 1 kg og 40 cm anses ofte blandt lystfiskere for at være trofæfisk.

Officiel dansk rekord: 2,785  kg