Denne plads ligger i forlængelse af pladsen ved Boller.
Der er meget lavt vand, langt ud, hvorfor waders er påkrævet. Trods lavt vand, bør det kystnære vand affiskes før der vades ud, da selv meget store ørreder jager herinde. Bunden består af sand, grus og småsten. Store sten ligger spredt langs hele kysten. Dertil kommer spredte partier med blæretang. Der er ingen ålegræs eller fioliner, så det er muligt at fiske området, selv ved lav vandstand.
Pynt
Når kystlinjen slår et markant knæk og/eller danner en form for rev eller tange, kalder vi det en pynt. Som på et rev vil der på pynter ofte være mere strøm, da vandmasserne her bliver presset forbi. Det giver et stort vandskifte og dermed en god indikator for en havørredplads. En pynt kan have meget dybt vand under land og giver anledning til fiskeri efter flere arter og et godt fisker i de varme måneder, hvor vandtemperaturen er høj.
Badekar
Et badekar er et dybere område mellem kyst og revle, eller en rende under land med god dybde. Et badekar vil være med mørk bund i form af sten og blæretang, men kan også bestå af rent sand eller grus. Disse badekar kan man ikke undgå at finde på kysten, da det er en af de mest almindelige former for bundforhold, vi har. Et badekar kan have alle størrelser. Selv de helt små badekar på få meters bredde kan holde mange fisk. Havørreden svømmer i disse badekar i jagten på føde. I takt med tidevandet krydser fiskene revlerne for at komme i det badekar, der tættest på land, da det ofte holder flest fødeemner.
Ålegræs
Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.
Sandbund
På mange fiskepladser ser man større arealer med sandbund, og det sker ofte, at kystfiskeren springer disse områder over, da de ikke ser ud af meget. Vær opmærksom på, at mange småfisk som tobiser og brislinger tit trækker over sandbunden, og de har havørreder og andre rovfisk i hælene. Dage med bølger, uklart vand eller dæmpet lys kan man sagtens finde rovfisk på disse områder. De sandede områder langs med dybere vand eller tæt på mørke områder kan være en rigtig havørred-magnet.
Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.