Et badekar er et dybere område mellem kyst og revle, eller en rende under land med god dybde. Et badekar vil være med mørk bund i form af sten og blæretang, men kan også bestå af rent sand eller grus. Disse badekar kan man ikke undgå at finde på kysten, da det er en af de mest almindelige former for bundforhold, vi har. Et badekar kan have alle størrelser. Selv de helt små badekar på få meters bredde kan holde mange fisk. Havørreden svømmer i disse badekar i jagten på føde. I takt med tidevandet krydser fiskene revlerne for at komme i det badekar, der tættest på land, da det ofte holder flest fødeemner.
En fiskeplads med strøm og god vandgennemstrømning er altid en magnet i de varme måneder, hvor pladser af denne type vil være mere iltrige. Strømvand holder på mange fødeemner, der bliver taget med strømmen og dermed tiltrækker rovfiskene. Strømvand kan være godt året rundt og særdeles i kombination med rev, pynter og banker.
Revlekysten kendetegner sig ved skiftede vanddybder, hvor revlerne ofte er af sand, der samles mellem de dybere partier. Disse kysttyper kan være spændende at udforske, og især når der er store udsving i tidevand. De dybe partier mellem revlerne kalder vi badekar, og alt efter vandstand vil rovfiskene vandre over revlerne og trække i og langs med badekarret. Om foråret, hvor vandtemperaturen er stigende, vil man kunne opleve et spændende fiskeri efter havørreden mellem disse revler.
Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.
Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.
Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.
På mange fiskepladser ser man større arealer med sandbund, og det sker ofte, at kystfiskeren springer disse områder over, da de ikke ser ud af meget. Vær opmærksom på, at mange småfisk som tobiser og brislinger tit trækker over sandbunden, og de har havørreder og andre rovfisk i hælene. Dage med bølger, uklart vand eller dæmpet lys kan man sagtens finde rovfisk på disse områder. De sandede områder langs med dybere vand eller tæt på mørke områder kan være en rigtig havørred-magnet.