Revlekysten kendetegner sig ved skiftede vanddybder, hvor revlerne ofte er af sand, der samles mellem de dybere partier. Disse kysttyper kan være spændende at udforske, og især når der er store udsving i tidevand. De dybe partier mellem revlerne kalder vi badekar, og alt efter vandstand vil rovfiskene vandre over revlerne og trække i og langs med badekarret. Om foråret, hvor vandtemperaturen er stigende, vil man kunne opleve et spændende fiskeri efter havørreden mellem disse revler.
På mange fiskepladser ser man større arealer med sandbund, og det sker ofte, at kystfiskeren springer disse områder over, da de ikke ser ud af meget. Vær opmærksom på, at mange småfisk som tobiser og brislinger tit trækker over sandbunden, og de har havørreder og andre rovfisk i hælene. Dage med bølger, uklart vand eller dæmpet lys kan man sagtens finde rovfisk på disse områder. De sandede områder langs med dybere vand eller tæt på mørke områder kan være en rigtig havørred-magnet.
Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.
Et kyststræk med sandbund og spredte sten med blæretang på, kalder man ofte leopardbund, da det minder om det mønster, vi ser på leopardens pels. Disse bundforhold er altid vigtige at fiske af, da havørreden ofte jager over sandet mellem tangbuske og sten. Kontrasten mellem sandet og fødeemnerne langs med blæretangen giver havørreden en fordel i jagten.