Halleby Å Sammenslutningen

Sammenslutning

Vandværksbakken 31, 4450 Jyderup

Hallebyåsammenslutningen består af Gørlev og Kalundborg sportsfiskerforeninger, som samarbejder omkring både fiskeri, udsætninger og miljøpleje. De to foreningers medlemmer kan købe årskort til Halleby å og fiske på foreningens vand. Kun medlemmer af de 2 foreninger kan fiske i Halleby å. Årskort til Hallebyå og medlemskab af Gørlev eller Kalundborg Sportsfiskerforening kan købes på Fiskekort.dk.

Halleby å sammenslutningen samarbejder med Holbæk Sportsfiskerforening om miljøarbejdet og udsætninger. Holbæk sportsfiskerforening har fiskeret til Åmose å (Den øvre del af Halleby å systemet)

Halleby å har især nedstrøms Tissø et rimeligt godt fiskeri efter havørred især fra 16. jan til hen i maj. I Halleby å sammenslutningens regi udføres meget frivilligt arbejde med at forbedre havørredens vilkår og dermed også fiskeriet. Et rigtigt sjovt og spændende arbejde, som hvert år kulminerer med el fiskeri efter moderfisk og Store Strygedag.

Halleby å er Sjællands næststørste å og har derfor stor betydning for hvor mange havørreder, vi kan fange på Sjællands kyster.

Udover havørreder er der naturligvis enkelte bækørreder - pas godt på dem - lidt for mange gedder, aborrer og en stor opgang af rimter. Så der er fisk at fange hele året.

Foreningens fiskevande