Bregentvedvej 25, 4690 Haslev

Haslev Sportsfiskerforening blev stiftet den 22. juni 1953.
Vi er en lille forening med klublokale i det gamle Vandtårn, Bregentvedvej 25, 4690 Haslev.
På klub- og aktivitetsaftener beskæftiger vi os med alt, som vedrører sportsfiskeri.
Der vises og udføres forskellige fiskemetoder med forfang, omtale og indsigt i fiskepladser, der fremstilles blink, fluer, fangst net, vedligehold af hjul, stang og andet grej / udstyr, tilberedning af fangst, film, sikkerhed ved fiskeri og meget mere.
Hvert år arrangeres der over 20 forenings ture, hvor der fiskes kyst-, hav-, å- eller Put & Take.
Foreningen har båd og fiskeret i Tystrup Bavelse søerne og en båd på trailer til kystnært fiskeri.
Er du interesseret i fiskeri med stang og snøre og ønsker flere oplysninger, så klik ind på foreningens hjemmeside: www.haslevsportsfiskerforening.dk eller FaceBook Haslev Sportsfiskerforening anno 1953.