Book en smoltvagt

Smoltvagt Patrulje 1 (1)
torsdag den 19. marts 2026

Nu kan du booke smoltvagter 2026

Fra i dag er det igen muligt at sikre sig en plads som smoltvagt, når Projekt Smoltvagt ruller ud i april.

Tusindvis af havørredsmolt bliver hvert forår sat ud ved danske å-mundinger, men overgangen til livet i havet er kritisk. Især skarver, måger og fiskehejrer står klar – og uden hjælp ender mange smolt som let bytte.

Derfor gentages den landsdækkende indsats nu for fjerde år i træk, hvor frivillige lystfiskere hjælper med at beskytte de udsatte fisk i de første afgørende dage.

Book din vagt fra 19. marts

Booking åbner den 19. marts via Smoltvagt-appen, hvor du kan vælge vagter ved å-mundinger på både Sjælland, Fyn og i Jylland.

En typisk vagt varer et par timer og handler ganske enkelt om at være til stede og holde fuglene væk, så smoltene får en bedre start på livet i saltvand.

Dokumenteret effekt – og stor opbakning

Projektet har de seneste år haft massiv opbakning med over 750 frivillige og mere end 2.000 timers indsats. Det har gjort en mærkbar forskel – og ambitionen er at løfte indsatsen yderligere i 2026.

Vil du gøre en reel forskel for fremtidens havørredfiskeri, er det nu du skal slå til.