Kystfiskeriet efter havørred om vinteren er manges foretrukne fiskeri. De korte dage gør, at man skal være ekstra effektiv i de lyse timer og derfor er erfaring og pladsvalg yderst vigtigt. Fiskeriet foregår på hotspots og i modsætning til foråret hvor maskinfiskeri over lange distancer effektivt kan fiske, springer jeg meget vand over og fisker udelukkede på hotspots indtil fiskene er fundet. Mere præcist sagt, så fisker jeg 2-3 hotspots på en fiskeplads får hurtigt en idé om fiskene er på pladsen.
Mange fisker fjord, vige og brakke vande om vinteren, men mit fiskeri er primært fokuseret på sydlige og ydre kyster, hvor tungt sand og små rev danner optimale forhold for fødeemnerne i det kolde vand. Tanglopper, rejer og sild er ofte til at finde i strøm og vandskifte om vinteren. Agn og metode er knap så vigtigt, som at finde fiskene. De få fødeemner i det kolde vand, gør at havørred er alt andet end selektiv på denne tid af året.
Find rev og pynter med stor vandskifte og gerne lettere oprørt vand med god strøm. Havørreden er ofte mere aktiv om vinteren da dagene er kortere og der færre fødeemner tæt på land. Fisk pladser med gang i vandet og god strøm der hvirvler fødeemnerne op. Husk at bruge det meste af fisketiden fra vandkanten og 30 meter ud. Kast gerne parallelt med kysten og HUSK, at affiske det helt lave vand, især når der er gang i vandet.
Når vandet står betydeligt højere end normal, vil det varmere vintervand komme ind under land. Om vinteren er vandet ofte 2-5 grader varmere ude på 5 meter dybde og ved højvande og gode havstrømme, bliver dette skubbet ind under land.
Havstrømmen fører ofte varmelommer ind under land og de holder på havørreder og deres fødeemner. Silden er altid tilstede om vinteren i Danmark og de følger vandtemperaturen omkring 5-10 grader. Brug Havørred.com, FCOO eller DMI til at se disse varmelommer. En god indikator for godt fiskeri, er opadgående vandtemperaturer. Gerne fra 2-3 og op til 5-7 grader. Det sætter gang i ørrederne. Brug historisk vejr data fra Havørred.com til at optimere dine chancer.
Når vandet rammer 0-5 grader og forbliver koldt over en længere periode, så gælder det om at finde vige og de mere brakke områder. En dag med høj sol gør en kæmpe forskel i fiskeriet. Der kan man opleve de helt grove fisk samt kæmpe stimer af grønlændere på det helt lave vand. I sådanne situationer med sol, højtryk, let eller ingen vind, kan en intermediate line og en meget