Klintende

Formationer af sten, grus eller sand dannet af strøm, vind og vejr danner en sammenpresset og løftet havbund, hvilket giver optimale forhold for fisk. På disse rev er der ofte stor vandgennemstrømning. Det er tit dybere på siden af et rev, og det gør, at strømmen tit vil være stærkere der. Stimer af mindre fisk huserer tæt på rev for at jage, da de små fødeemner bliver hvirvlet rundt i strømmen. I hælene på dem kommer havørrederne og de andre rovfisk. Rev er helårspladser og optimale stoppesteder for havørreder, når den trækker. Det kan godt betale sig at bruge mere tid end normalt på sådan en type plads.

Lavvandede områder kan være store jagtmarker for rovfisk, da vandet her bliver varmet hurtigere op end på dybere vand . Når sol og varme kommer i det tidlige forår er det ofte her, man ser de første fødeemner blomstre op. Når tidevandet står højt, så er det med at være på pladsen.

Et kyststræk med sandbund og spredte sten med blæretang på, kalder man ofte leopardbund, da det minder om det mønster, vi ser på leopardens pels. Disse bundforhold er altid vigtige at fiske af, da havørreden ofte jager over sandet mellem tangbuske og sten. Kontrasten mellem sandet og fødeemnerne langs med blæretangen giver havørreden en fordel i jagten.

Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.