skraafoto-N.jpg (4)
skraafoto-S.jpg (4)
skraafoto-E.jpg (4)
skraafoto-W.jpg (4)
skraafoto-T.jpg (4)

Her finder du en af Ærøs bedste forårspladser. Stykket består hovedsagelig af sten i varierende størrelser, samt blæretang. Bunden er meget kuperet og indbyder ikke til vadefiskeri, hvilket heller ikke er nødvendigt, da havørreden her fouragerer tæt under land.
Der skal derfor også fiskes tæt under land. Fluefiskeri kan være et godt bud på at overliste en af de helt store kystørred. Man har netop med fluen mulighed for at lade den hænge over lavt vand, hvor et tungere agn ikke vil kunne afsøge området omkring de store sten..
At lade sin flue fiske meget tæt under land, er en metode, der stort set kan praktiseres på hele sydkysten. Når man går fra parkeringspladsen, kan man med fordel fiske til højre i den mørke rende, og ud til den første spids. Går man til venstre for parkeringspladsen, møder man flere små pynter, samt et stykke med sand, hvor man godt kan vadefiske. Hvis man er den første på stedet om morgenen, skal man affiske sandet, der gennem tiden har kastet meget store fisk af sig. Stykket afsluttes af et langt og bredt blæretangsområde, hvor også lange kast kan være givende.

Bundforhold
Stenbund

Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.

Sandbund

På mange fiskepladser ser man større arealer med sandbund, og det sker ofte, at kystfiskeren springer disse områder over, da de ikke ser ud af meget. Vær opmærksom på, at mange småfisk som tobiser og brislinger tit trækker over sandbunden, og de har havørreder og andre rovfisk i hælene. Dage med bølger, uklart vand eller dæmpet lys kan man sagtens finde rovfisk på disse områder. De sandede områder langs med dybere vand eller tæt på mørke områder kan være en rigtig havørred-magnet.

Strømvand

En fiskeplads med strøm og god vandgennemstrømning er altid en magnet i de varme måneder, hvor pladser af denne type vil være mere iltrige. Strømvand holder på mange fødeemner, der bliver taget med strømmen og dermed tiltrækker rovfiskene. Strømvand kan være godt året rundt og særdeles i kombination med rev, pynter og banker.

Leopardbund

Et kyststræk med sandbund og spredte sten med blæretang på, kalder man ofte leopardbund, da det minder om det mønster, vi ser på leopardens pels. Disse bundforhold er altid vigtige at fiske af, da havørreden ofte jager over sandet mellem tangbuske og sten. Kontrasten mellem sandet og fødeemnerne langs med blæretangen giver havørreden en fordel i jagten.

Badekar

Et badekar er et dybere område mellem kyst og revle, eller en rende under land med god dybde. Et badekar vil være med mørk bund i form af sten og blæretang, men kan også bestå af rent sand eller grus. Disse badekar kan man ikke undgå at finde på kysten, da det er en af de mest almindelige former for bundforhold, vi har. Et badekar kan have alle størrelser. Selv de helt små badekar på få meters bredde kan holde mange fisk. Havørreden svømmer i disse badekar i jagten på føde. I takt med tidevandet krydser fiskene revlerne for at komme i det badekar, der tættest på land, da det ofte holder flest fødeemner.

Havørred Fyn
Læs mere om havørredfiskeri på Fyn og øerne
OBS

Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.

Sæson

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Sæson er kun vejledende og man skal altid læse op på fredningstider for de enkelte arter og fiskepladser.

Arter

Havørred
Hornfisk

Vejrudsigt

Bedømmelse

0,0

0 anmeldelser

5
4
3
2
1

Bedøm denne fiskeplads

Del din oplevelse med andre