skraafoto-N.jpg
skraafoto-S.jpg
skraafoto-E.jpg
skraafoto-W.jpg
skraafoto-T.jpg

Her finder vi en typisk fjordbund, bestående af blød bund, ålegræs, muslingebanker og pletter med mere småstenet og hård bund. Dog er det den mudrede bund der dominerer på hele nordsiden. Her fanges hver forår, efterår og vinter pæne fisk. Stedet er meget yndet af nogle lokale fluefiskere der tit lusker hjem med blankfisk i galgen.

Bundforhold
Dybt

Fiskepladser med dybt vand giver mulighed for mange arter samt flere former for fiskeri. Om sommeren kan det dybe vand være flere grader koldere end det lave, kystnære vand. Dette kan tiltrække rovfisk, der trives bedst i koldt vand. Om vinteren kan det have samme effekt, da det dybe vand er varmere end overfladevandet.

Ålegræs

Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.

Muslingebanker

Når muslinger fæstner sig på havbunden, er det ofte steder med strøm og god vandgennemstrømning, så der kommer næringsstoffer og fødeemner til dem. Muslinger er en god indikator for liv, og det er ofte omkring dem, at man finder jagende havørreder. Udover at muslingerne danner banker og rev, der giver levevilkår for andre fisk, så renser de også vandet, og det har en stor betydning for vandkvalitet og fauna ved kysterne.

Sandbund

På mange fiskepladser ser man større arealer med sandbund, og det sker ofte, at kystfiskeren springer disse områder over, da de ikke ser ud af meget. Vær opmærksom på, at mange småfisk som tobiser og brislinger tit trækker over sandbunden, og de har havørreder og andre rovfisk i hælene. Dage med bølger, uklart vand eller dæmpet lys kan man sagtens finde rovfisk på disse områder. De sandede områder langs med dybere vand eller tæt på mørke områder kan være en rigtig havørred-magnet.

Blæretang

Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.

Mudderbund

De mudrede og bløde bunde ser man ofte i vige, fjorde og brakke områder, hvor udløb fra åer eller afvandingskanaler har transporteret sediment over mange år. På de rigtige tidspunkter af året kan disse områder byde på et fantastisk fiskeri. Fra sent efterår til forår vil de bløde bunde være steder, hvor f.eks. havørreden nemt kan finde føde i form af børsteorm, kutlinger og rejer, da denne type bund holder godt på varmen om vinteren.

OBS

Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.

Sæson

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Sæson er kun vejledende og man skal altid læse op på fredningstider for de enkelte arter og fiskepladser.

Arter

Havørred
Hornfisk

Vejrudsigt

Bedømmelse

0,0

0 anmeldelser

5
4
3
2
1

Bedøm denne fiskeplads

Del din oplevelse med andre