At gennemføre et vandpleje projekt kræver at der er styr på mange forhold. Hvordan skal projektet laves rent teknisk? Hvordan får man en tilladelse? Hvordan inddrages de frivillige og hvordan får man lodsejerne med på ideen?
Denne guide ønsker at gøre det nemmere for frivillige vandplejeteams at gennemføre vandplejeprojekter, i et godt samarbejde med lodsejerne og de kommunale medarbejdere.
Guiden er udarbejdet af en række erfarne vandplejefolk og specialister, så guiden er baseret på erfaringer fra mange restaureringsprojekter ved vandløb overalt i landet. Den er målrettet mindre vandløbsprojekter, som ofte ikke er indeholdt i kommunernes såkaldte vandplanprojekter, men kan have stor effekt.
Projekterne skal godkendes af lodsejerne og kommunen, inden man går i gang - men hvordan får man en tilladelse? Det kan man se i guidens forslag til ansøgningsmateriale, der er udarbejdet med inspiration fra eksisterende vandplejemateriale fra Havørred Limfjorden, Fishing Zealand, Vandpleje Fyn og Havørred Fyn.
I boksen herunder er der links til DTU Aquas vejledning i at etablere gydebanker og til en lille film om, hvordan man kan gøre det i praksis. Vejledningen bliver anvendt over hele landet og bliver jævnligt opdateret med ny viden om, hvordan man bedst muligt kan restaurere vandløb, så man genskaber naturlige forhold og et rigt og varieret liv af fisk, smådyr m.m. Husk at bruge anbefalingerne i vejledningen, så du får det bedste resultat ud af din restaurering.
Se mere om, hvordan man bedst tilgodeser fiskenes miljøkrav ved etablering af gydestryg i:
- DTU Aquas vejledning ’Sådan laver man gydebanker for laksefisk’, der bl.a. indeholder afsnit om, hvor i vandløbet man bør udlægge gydebanker, og hvordan man afgør om faldet på vandløbets bund er passende (hverken for lavt eller for stejlt). Download PDF vejledning
- En lille film om etablering af gydebanker: https://vimeo.com/110116920
- Generelt om fisk og fiskepleje: https://www.fiskepleje.dk/
Guiden opdeler forløbet i fire faser. Den samler relevant materiale, indeholder huskelister og en skabelon for at ansøge kommunen om tilladelse til at gennemføre projekter.
- Vælg et vandløb
- Vælg strækning
- Dialog med lodsejer
- Møde med kommune
- Hvem gør hvad
- Vær i god tid
- Økonomi
- Finansiering
- Tilladelse fra lodsejer
- Tilladelse fra kommune
- Mobilisering
- Før-efter opmåling
- Materiale og maskinel
- Dagens gennemførelse
- Skal der tilføres ekstra grus
- Skal der tilføres ekstra skjulesten
- Udplantning af vandplanter
- Spuling af gydebanker
Guiden er udarbejdet i et samarbejde mellem DTU Aqua, Danmarks Sportsfiskerforbund og Lystfisker Danmark.
Bidrag fra Jan Nielsen, DTU Aqua; Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund, Rune Hylby, ’Grusbanden’; Torben Thinggaard, ’Stenbiderne’; Chris Gregers Halling, Vandpleje Fyn, Troels Holstein Kaa og Arne Kvist Rønnest (redaktør), Lystfisker Danmark.
Der findes utallige vandløbsstrækninger i Danmark, som kan forbedres ved en beskeden indsats. Som lystfisker kender man måske til vigtige gydeområder, der kan forbedres. Mange små bække er eller kan blive vigtige gydevandløb for havørred m.m., hvis de hjælpes lidt på vej med en restaurering. I første omgang handler det om udvælge vandløb og egnede strækninger, hvor et vandplejeprojekt kan gennemføres.
Kommunen er vandløbsmyndighed og kender ofte til relevante vandløb og strækninger, hvor frivillige vandplejefolk kan forbedre vandløbene ved en restaurering. Derfor bør vandplejefolk og kommunens vandløbsmedarbejdere mødes jævnligt for at inspirere hinanden. Man kan udvælge vandløb på basis af:
Miljøstyrelsens ’Forslag til indsatsprogram for vandområdeplaner 2021-2027’ viser tilstand og forslag til indsatsområder for vandløb. Dette materiale er særligt målrettet til brug i kommunerne og viser, hvor Miljøstyrelsen har udpeget et behov for indsatser. Brug materialet til at få overblik over fiskebestandenes tilstand (se ’risikovurderingen’), og hvor der er foreslået vandplanprojekter til forbedring af vandløbenes tilstand (se ’indsatsprogram’): http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv2019_indsatser_grunddata
Nu skal de helt præcise strækninger vælges i et konkret vandløb. Det kræver en konkret besigtigelse af vandløbet, herunder at lodsejeren giver tilladelse til, at man færdes ved vandløbet.
Kig særligt efter:
- Kan man komme ned til vandløbet med maskiner, eller kan grus og sten evt. udlægges direkte fra en lastbil med grab? 1 m3 gydegrus vejer nemt 1½ ton, og sten er meget tunge - så det er meget nemmere, hvis man kan udlægge materialet med maskiner.
- Undgå at lave gydebanker på dybe strækninger, da ynglen skal kunne overleve på lavt vand (<20 cm).
- Gydebanker virker ikke, hvis vandet står stille eller løber for langsomt. Er der gode faldforhold (rask strøm) på en strækning, er der mindre risiko for at en gydebanke vil sande til. Desuden vil stuvningen af vand oven for gydebanken blive afviklet over en kortere strækning, end hvor faldet er lavt. Men faldet og vandets hastighed kan også være så stort, at gydegruset skyller væk, eller fiskeæggene skyller ud af gruset efter gydningen.
- Er der drænudløb eller andre vandstandsfølsomme ting opstrøms eller på den strækning, hvor man vil udlægge gydegrus m.m.? Vælg vandløbsstrækninger, hvor afvandingen ikke forringes af projektet.
- Spærringer – ved små opstemninger og rørlægninger under veje, hvor der er et lille styrt, er det ofte nemt at lave projekter, der kan have stor betydning. Kan spærringen fjernes helt eller kan vandstanden nedenfor hæves med udlægning af grus og sten, så faldet udjævnes uden at stuve vandet op opstrøms?
Når et passende projekt er fundet, er det en god ide at lodde stemningen både blandt lodsejerne og hos kommunen, inden der investeres for mange timer i projektet.
Kan lodsejerne gøres interesseret i projektet? En god dialog er vigtig, så inviter på tur langs vandløbet. Forklar hvad projektet går ud på - at forbedre de miljømæssige forhold uden, at det går ud over afvanding af marker - og lad lodsejerne deltage aktivt i planlægningen, f.eks. ved at fortælle om drænudløb, adgangsveje og andre oplysninger, som f.eks. vedligeholdelsespraksis eller gamle kendelser på vandløbet. Er man heldig har lodsejeren måske endda en stak marksten eller en rendegraver eller traktor stående, som han vil bidrage med til projektet. Er der omvendt modstand fra ejerne lige fra start, gør man ofte klogt i at se sig om efter et andet projekt.
Det kan være svært at finde frem til en lodsejer, men på www.ois.dk kan man zoome direkte til den ønskede matrikel og klikke på kortet, så kommer ejerens navn og adresse frem. Ud fra dette kan man så finde et telefonnummer via KRAKs vejviser, www.krak.dk
Ser kommunen nogen problemer i projektet? Kommunen kan hjælpe med oplysninger om vandløbet; er det privat eller offentligt, og er der evt. lovgivningsmæssige forhold, som kan give problemer senere i forløbet. Kommunen kan måske også hjælpe med en tilladelse til, at man må færdes langs med vandløb for at finde egnede steder til restaurering, tælle brugte gydepladser etc. Desuden vil det ofte være muligt at trække på kommunens erfaringer fra andre projekter, få hjælp til at udarbejde en ansøgning og få det nødvendige kortmateriale, en kopi af vandløbsregulativ etc. Desuden kan det tænkes, at kommunen kan hjælpe med finansiering af f.eks. maskintimer.
Overvej at afholde jævnlige møder med kommunen som en del af det løbende arbejde med at vælge projekter. Det kan være et årligt møde, hvor I sammen drøfter prioriteringer og hvordan der kan samarbejdes på en måde, så det er til fordel for alle involverede – måske kan frivillige f.eks. bidrage til vandplanprojekter ved at kontakte lodsejere etc., som man måske kender i forvejen. Et tillidsfuldt samarbejde med kommunens vandløbsmedarbejdere er vigtigt, og jævnlig kontakt reducerer risikoen for, at I arbejder med projekter, som det af den ene eller anden grund ikke er relevant eller muligt at gennemføre.
Der er flere måder at organisere vandplejearbejdet. Der findes regionale vandplejeteams – såsom de såkaldte ’grusbander’. Mange større foreninger har egne vandplejeudvalg og nogle gange er det enkelt personer som trækker læsset. Uanset hvordan arbejdet er organiseret er det vigtigt både med gejst omkring de enkelte projekters udførelse og at der er personer, der er klar til at tage det lange træk med at planlægge projekter og stå for den løbende dialog med lodsejere og kommune.
Det er erfaringen:
- At det er vigtigt med en klar rollefordeling, så lodsejeren og kommunen ved hvem de taler med
- At det er effektivt at have én tovholder gennem forløbet, fra opstarten til projektet er gennemført
- At tovholderen skal være stærk til dialogen med lodsejeren, kommunen og de frivillige
- At tovholderen skal have en gruppe omkring sig til at uddelegere opgaver til
Tovholderen ved frivillige vandplejeprojekter er en multikunster
- Opstartsfasen: Skal danne tillidsfulde relationer, som er til gavn for alle parter
- Planlægningsfasen: Skal lægge en klar plan og indhente tilladelser
- Gennemførelsesfasen: Være en tydelig sjakbajs, der leder arbejdet og motiverer de frivillige
- Opfølgningsfasen: Være vedholdende og sikre at der følges op.
Efter at der nu er prioriteret en eller flere projektstrækninger skal økonomien på plads, og der skal opnås tilladelse til at gennemføre projektet hos lodsejerne som en forudsætning for, at kommunen kan give sin tilladelse til projektet.
Planlæg efter de kommunale sagsbehandlingsfrister. De formelle rammer i sagsbehandlingen skal overholdes, så der skal udarbejdes juridisk bindende tilladelser til selv mindre projekter. Dette indebærer høring af lodsejere, relevante organisationer og andre myndigheder, typisk med 8 ugers offentlig høring og 4 ugers klagefrist.
I enkelte tilfælde kan kommunen vurdere at et projekt ikke kræver tilladelse efter vandløbsloven eller dispensation efter naturbeskyttelsesloven mm. I sådanne tilfælde udarbejdes en skriftlig aftaleramme for projektet, som er umiddelbart gældende.
Da det således kan tage flere måneder at få en formel tilladelse til et projekt, bør man i vandplejearbejder arbejde med en portefølje af projekter, som er i forskellige stadier.
Hele året: Udvælge og besigtige vandløb inkl. løbende dialog med lodsejere omkring projektmuligheder.
Vinter
- Udarbejd ansøgninger til efterårets projekter
- Afhold koordinationsmøde med kommune
- optælle og kortlægge brugte gydepladser
Forår
- Seneste frist for at sende ansøgninger, så tilladelserne er i hus til efterårets gennemførelse af projekter
Sommer
- Tjek om mindre vandløb trues af udtørring mhp. at flytte fisk
- Udplante vandplanter
Efterår
- Indkald frivillige til arbejdsdage
- Gennemfør gydebanke-projekter (hvor vandstanden er lav-normal, og vandet er koldt og iltrigt)
- Vedligeholde/spule gydebanker, så de er klar til gydning i november
Der er følgende tommelfingerregler for, hvad det koster at anlægge gydebanker:
- 1 m3 gydegrus koster cirka 400-600 kr. inklusiv levering
- 1 m3 skjulesten koster cirka 400-600 kr., inklusiv levering
- Jo større sten, jo dyrere er de.
- Spørg lodsejeren om, der findes en bunke sten på ejendommen som man kan anvende til projektet
Men hvor meget materiale er der så brug for? Beregningen af gydegrus er her principielt baseret på, at man lægger en ’kasse’ ud med gydegrus, dvs. at mængden af gydegrus afhænger af:
- Vandløbets bredde
- Hvor dybt gruslaget skal være (typisk 20-30 cm)
- Hvor lang gydebanken skal være (typisk 10 m lang, men man kan evt. lægge flere korte gydebanker meget tæt på hinanden i små vandløb)
Nedenfor er vist 2 eksempler på gydebanker (størrelse og pris)
|
Lille gydebanke i mindre bæk
|
Bredde vandløb
|
Tykkelse gruslag
|
Længde gydebanke
|
Gydegrus
|
Pris (kr.)
|
|
Gydegrus
|
1 meter
|
20 cm
|
5 meter
|
1 m3 (1*0,2*5)
|
500
|
Note: Hertil kommer udgifter til skjulesten og leje af maskiner
|
Større gydebanke i større bæk
|
Bredde vandløb
|
Tykkelse
Gruslag
|
Længde
Gydebanke
|
Gydegrus
|
Pris (kr.)
|
|
Gydegrus
|
1,5
|
30
|
10
|
4,5 m3
(1,5*0,3*10)
|
2.250
|
Note: Hertil kommer udgifter til skjulesten og leje af maskiner
Den samlede pris afhænger af, hvor mange gydebanker, der skal anlægges, og hvad man skal leje af maskiner. Dette er bl.a. afhængigt af længden på projektstrækningen og vandløbets fald, idet gydebankerne kan ligge tættest i vandløb med godt fald. I forhold til at vurdere hvor mange gydebanker, der kan anlægges henvises også til DTU Aquas vejledning
Finansiering kan søges på forskellige måder:
Før der sendes ansøgning til kommunen, er det vigtigt at have en lodsejeraftale på plads – så er sandsynligheden for succes stærkt forøget. Når projektet er ved at tage form, er det derfor tid til at få lodsejerens endelige accept af projektforslaget inkl. aftale om adgangsvejen til projektområdet. Lav en skriftlig projektbeskrivelse og aftal et møde hvor lodsejeraftalen underskrives.
Nogle lodsejere finder det mere enkelt at svare på en mail, hvor de bekræfter at de er indforstået med projektet. Denne mail kan så vedlægges ansøgningen som dokumentation for, at lodsejeren er indforstået med projektet.
En skabelon for at opnå en lodsejeraftale findes her (Sidste side)
Inden projektet kan udføres skal vandløbsmyndigheden, som er den kommune, hvor projektet ønskes udført, give tilladelse til projektet. For at få en tilladelse skal projektet beskrives grundigt.
Når kommunen skal give en sådan tilladelse, skal der foreligge en skriftlig ansøgning, som bl.a. indeholder:
- Projektbeskrivelse
- Formål med projektet
- Lokalitetens nuværende tilstand og den forventede fremtidige tilstand efter restaureringen
- Hvad ønskes udført
- Får projektet konsekvenser for afvandingen? (beskriv om vandstanden bliver højere efter projektet og i givet fald hvor meget). Det skal være tydeligt beskrevet, om vandstanden hæves eller ej, og at dette kontrolleres ved måling af vandspejlet før, under og efter projektet (stokkemetoden, se DTU Aquas vejledning). Ofte arbejder man med en lokal vandstandshævning ved gydebanken på 5 cm og en forventet opstuvning 50-100 m opstrøms gydebanken. Hvis man hæver vandstanden, skal man også beskrive om der er drænrør etc. opstrøms, som kan blive påvirket af projektet.
- Hvordan tænkes arbejdet udført?
- Hvornår tænkes arbejdet udført?
- Kortbilag der viser den pågældende vandløbsstrækning med markering af de ønskede projektområder og adgangsvejen til området.
- Oversigt over berørte lodsejere og brugere
- Overslag over udgifterne med aftale om, eller forslag til, fordeling.
- Underskrevet lodsejeraftale (fra de direkte berørte lodsejere)
Kommunen kan først behandle sagen, når den er fuldt oplyst. Det kan altså betale sig at være grundig og beskrive alle ovenstående punkter. Mange kommuner hjælper ofte med at forklare, hvordan en ansøgning skal udfyldes.
Husk at afklare med din kommune om man skal anvende et bestemt format. Mange kommuner har udviklet et særligt ansøgningsskema, som de ønsker benyttet. Hvis ikke der er dette krav, så brug evt. en af disse to formater:
Projektansøgningsskema som anvendes af Fishing Zealand
Projektansøgningsskema som anvendes af Havørred Limfjorden
Der kan være krav om, at der skal vedlægges en såkaldt ’VVM-screening’. Ved langt de fleste projekter kan screeningen gennemføres hurtigt via en afkrydsning af forskellige forhold. Se dette eksempel på en VVM-screening
Nu er tilladelsen i hus, og der er styr på økonomien. Så er vi fremme ved det som det egentlig handler om. Alt det praktiske skal planlægges, herunder dagen(e) hvor det frivillige mandskab skal ud for at gennemføre projektet.
Der er forskellige erfaringer omkring, hvordan man bedst involverer frivillige, og lokalt må man afgøre hvad der er bedst og hvad man har mulighed for. De større vandplejeteams arbejder typisk på denne måde:
- At man har en facebook gruppe med medlemmer som fra gang til gang via gruppen melder sig til det eller de projekter, hvor man kan yde en indsats
- At medlemmerne informeres i god tid før en arbejdsdag, mhp. at få et tilstrækkeligt antal tilmeldte
- At medlemmerne efterfølgende orienteres om dagens forløb og de opnåede resultater
Gydegrus og skjulesten skal bestilles, hvilket typisk sker hos en lokal grusgrav, så man sikrer sig, at materialet svarer til det, der er naturligt forekommende i området.
Der skal indgås aftale med en vognmand om at hente og udbringe materialet, så det ligger klar på dagen. Hvis man ikke selv kan tage imod gydegrus, så sørg for med landmålerstokke at vise præcist hvor materialet skal placeres, og sørg for at materialet placeres på en presenning.
Det er vigtigt at udlægge gydegrus med den ’rigtige’ kornstørrelse, som man finder i naturlige gydebanker. Ellers virker de ikke godt nok. Gydegruset må heller ikke være nedknust materiale, da det giver skarpe kanter, som kan skade fiskene ved gydningen. Dette er beskrevet nærmere i DTU Aquas vejledning link, men her er en oversigt over den anbefalede kornstørrelse:
|
Vandløbets bredde
|
Andel med kornstørrelse
|
|
16-32 mm
|
33-64 mm
|
|
Under ca. tre meter
|
85%
|
15%
|
|
Ca. tre meter eller bredere
|
75%
|
25%
|
Det er meget vigtigt at præcisere følgende i sin bestilling til grusgraven:
- Kornstørrelsen (se tabellen)
- Gydegruset må ikke være nedknust materiale
- Gydegruset skal være blandet i grusgraven
Endvidere skal der bestilles maskinel. Der er - afhængig af det enkelte projekt – brug for forskellige typer og størrelser, som vist i tabellen nedenfor. Se evt. også DTU Aquas film om anlæg af gydebanker https://vimeo.com/110116920
Lastbil med grab
Transporterer gydegrus og skjulesten så langt ud til stedet som det er fysisk muligt. Nogle gange kan materialet udlægges direkte i vandløbet.
Men ofte må materialet placeres i bunker på strækningen og derfra skal det med mindre redskaber transporteres til de specifikke steder.
Hvis gydegrus lægges direkte i vandløbet før selve dagen, så skal leverandøren instrueres i, at materialet skal placeres som en vold midt i vandløbet, så vandet ikke stuver.
Hvis gydegrusset placeres i bunker, så husk at placere presenning under bunkerne.
Dumper
Transporterer materialet ud til de specifikke steder, så langt det er fysisk muligt
Trillebør
Transporterer materialet ud til de specifikke steder, oftest ved mindre projekter
Måtter
Måtter er tykke presenninger eller lette glasfiber køreplader. De bruges til at transportere materialet fra en høj brink og ud i vandløbet.
Måtter sikrer, at alt materiale kommer ud i vandløbet uden spild og det er skånsomt i forhold til brinken
Skovl, stengreb og rive
Bruges til at udjævne og tilpasse nyligt anlagte gydebanker
En såkaldt møg-hakke er særlig velegnet. Møg-hakker kan købes i specialbutikker (bestilles via nettet)
Landmålerstokke
Til at afmærke i vandløbet og andre afmærkninger på land
Presenning
Til at lægge under bunker af materiale og til at fungere som ’måtter’, se ovenfor
Dagen skal være koordineret med lodsejeren, og det skal være afklaret at tidspunktet er passende; eksempelvis skal det sikres, at der ikke er en meget høj grødevækst, hvor der skal anlægges en gydebanke, og evt. træer skal være fjernet, hvis de står i vejen.
De fleste arbejdsdage varer 4-5 timer og ofte med et deltagerantal på 7-15 personer. Større projekter afvikles over flere dage.
En tydelig ledelse på selve dagen er vigtig. Der skal være en sjakbajs som forklarer dagens program, uddeler opgaver, orienterer om sikkerhedsforhold, sørger for at sætte en positiv tone for dagen og som løbende tjekker at det hele forløber som det skal.
Dagen indledes med en grundig orientering om hvorfor man laver projektet – og med en tak til lodsejeren for samarbejdet.
Forud for dagen er materialer evt. blevet bragt til stedet, så arbejdet straks kan gå i gang uden ventetid.
Der skal være sørget for forplejning.
Vær opmærksom på, hvad de frivillige skal anvendes til. Hvis det er muligt for en vognmand at lægge gruset direkte ud i vandløbet, er det mere effektivt end at frivillige skal transportere det manuelt – de frivillige har derimod så en opgave i at fordele gruset korrekt.
Det er ’godt nyhedsstof’ at frivillige gennemfører et konkret vandplejeprojekt – det vidner om lokalt sammenhold og handlekraft og at lystfiskerne virkelig holder af deres vande. Mulighederne i den forbindelse er bl.a.:
- At invitere lokale politikere med på dagen
- At invitere lokalpressen eller at tage fotos som efterfølgende sendes til lokale medier sammen med en kort tekst
- At optage video som formidles via sociale medier og til foreningens medlemmer
- At invitere lokalbefolkningen og skoleklasser til at overvære projektets gennemførelse
- Husk i god tid før dagen, at tjekke at vandet på projektstrækningen ikke er stemmet op af høj grødevækst; i givet fald skal der aftales grødeslåning med kommunen
- træer skal være fjernet i god tid, hvis de står i vejen.
- Brug gydegrus med den anbefalede kornstørrelse og læg det ud i et lag på 20-30 cm.
Undgå
- At hæve vandstanden mere end det, der er aftalt med lodsejeren og kommunen
- At lægge gydebankerne med forkert hældning (vandet må ikke løbe for langsomt eller for hurtigt)
- At lægge gydebankerne på for dybt vand og i sving
- At bruge en forkert kornstørrelse af gydegrus og at bruge nedknust materiale med skarpe kanter
- At udlægge for lidt gydegrus (vandet og gydende fisk spreder gydegruset, så der skal udlægges flere m3 gydegrus på en lokalitet, hvis fiskene også skal kunne finde gydegrus i de kommende år)
Find flere praktiske ’staldtips’ i DTU Aquas vejledning https://www.fiskepleje.dk/-/media/Sites/Fiskepleje/Vandloeb/restaurering/saadan-laver-man-en-gydebanke-for-laksefisk.ashx?la=da&hash=7618DFB48155D8533A5F3D7FF7274E2047998019
Når projektet er afsluttet, eks. at gydebanken er etableret, vil naturen forhåbentlig tage over og sikre at der kommer yngel fra gydning i flere år. Alligevel er det gavnligt på forhånd at overveje om der skal være ’efter-behandling’ af projektstrækningen.
Det er erfaringen fra en del projekter, at det kan være nødvendigt at justere den udlagte gydebanke. Husk at sikre jer tilladelse til dette allerede i projektansøgningen: De typiske tilpasninger er:
- Der skal tilføres ekstra grus.
- Der skal tilføres ekstra skjulesten.
- Udplantning af vandplanter (her skal man altid anvende planter fra samme vandsystem)
- Spuling af gydebanker.
- Det er spændende at følge projektet. Hvor mange havørreder anvender f.eks. den nye gydebanke. Lav gydetællinger i december-januar.
- Lav ’havørred-safari’ i gydeperioden, hvor lodsejeren, lokale borgere, lokalpressen, lystfiskerne, m.fl. inviteres til at se effekten af arbejdet.
Undersøg evt. fiskebestanden ved elektrofiskeri før/efter etableringen af gydebankerne. Det kræver en speciel tilladelse og uddannelse, og en liste over uddannede fiskeundersøgere, som evt. kan hjælpe med en bestandsundersøgelse, kan ses her.
