100 vandaktiviteter på Fyn

279752764 105987222108833 2252060732769035000 N
9. maj 2022

Midt på Assens Havn ligger "Det Røde Pakhus", en historisk bygning der nu skal danne ramme for mange kommende kystaktiviteter der afholdes af Oplev Kysten. Torsdag d. 12 maj skyder Kyst- og Lystfiskercenteret nemlig sommerens store aktivitetsprogram i gang og alle interesserde er velkommen til en spændende dag. 

Program:

  • 16.00: Arrangementet begynder
  • 16.00: Hornfiskeri fra Midtermolen
  • 16.30: Grav efter rav
  • 17.00: Havsmag – Kyst- og fiskeanretninger
  • 18.00: Jagten på tangsprællen - Krible krable
  • 19.30: Fiskekajak-kastekonkurrence
  • 21.00: Godnat

Der bliver mulighed for at fiske efter de finurlige hornfisk fra molen, og det er ikke nødvendigt at tænke på grejet. Der står nemlig 30 fiskesæt klar på molen og flere friske fiskeguides, der er klar med tips og tricks. Du kan ligeledes komme forbi og snacke hos Jens fra Havsmag, der står klar med interessante kyst- og fiskeanretninger. For børnene, bliver der mulighed for, at grave og si ægte rav blandt sand, små sten og blæretang i vores ravkammer a la guldgravning i Legoland.

Assens Kommunes fantastiske naturvejleder Christian Heller tager børnene med til ”Jagten på tangsprællen”, der er en lille mystisk, slange-lignende fisk, der lever på Assens kyst. Dette foregår på kysten nord for havnen, hvor der også fanges andre vanddyr, der tages med tilbage til Midtermolen i karet og nærstuderes. Mødested er ved Det Røde Pakhus.

Senere på aftenen bliver der mulighed for at deltage eller se på sjove fiskekajak-konkurrencer i havnebassinet langs med Midtermolen.

Alle er velkomne til åbningseventet, og der er ingen tilmelding til aktiviteterne.


Oplev Kysten er et projekt af Lystfisker Danmark i samarbejde med VisitAssens. Projektet en stor milepæl for Assens Kommune, der har ansvaret for at udvikle det kommende Kyst- og Lystfiskercenter i Assens - en del af den nationale strategi for lystfiskeri.

Læs mere om OPLEV KYSTEN på https://oplevkysten.dk