For tredje år i træk ruller projekt Smoltvagt ud over landet og giver kystfiskere en unik mulighed for at beskytte de sårbare ørredsmolt, når de sættes ud i april. Ved at deltage som smoltvagt kan du hjælpe med at skræmme skarver, måger og fiskehejrer væk fra åmundingerne – en lille indsats med stor betydning for havørredbestanden.
✅ Vagten varer typisk 3 timer
✅ Du patruljerer nær åens udmunding
✅ Skræm rovfugle væk ved at råbe og fægte med armene
✅ Indberet og del dine oplevelser via Smoltvagt-appen
Bag projektet står en række organisationer, herunder Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Lystfiskeri, Fishing Zealand og Havørred Fyn. I år deltager 27 lokale lystfiskerforeninger og udbyder 401 vagter over hele landet, hvor de beskytter i alt 477.500 ørredsmolt.
Som smoltvagt patruljerer du de yderste strækninger af åen og åmundingen for at holde rovfugle væk. Vagten varer kun 3 timer og kan nemt kombineres med en fisketur.
Det er nemt at booke en vagt – download Smoltvagt-appen via App Store eller Google Play, find en vagt tæt på dig og vær med i lodtrækningen om 30 attraktive kystpakker fra sponsorer som Rapala VMC, Savage Gear og Westin.