By og Havn inviterer på fisketur

FISKERI
23. august 2022

I september åbner to grejbanker med gratis lån af fiskegrej og det fejres under Kulturby med arrangementer for lystfiskere, hvor Fiskeklub København vil hjælpe folk i gang med fiskeriet i havnen. 

To såkaldte grejbanker åbner i Sydhavn og Nordhavn til fordel for lokale og besøgende, der kunne tænke sig at prøve kræfter med lystfiskeri i Københavns Havn. Fra september er det muligt at låne gratis fiskeudstyr ved de to grejbanker. Grejbankerne er placeret to steder, nemlig ved Jans Lystfiskershop og ved Fiskeklub København klublokale på Sydhavnen. 

Husk

Husk at købe et fisketegn inden du kaster snøren i vandet 

Hent en flyer om, hvor og hvordan du må fiske i Københavns Havn 

Kulturhavn og fiskeskole

Under Kulturhavn 2022 står Fiskeklub København klar til at guide nye lystfiskere og sætte folk ind i lystfiskeri og hvordan man kommer i gang. Der vil være fiskegrej og udstyr til gratis brug under arrangementet. 

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og øvrige partnerkreds består af By & Havn, Metroselskabet, Københavns Kommune og HORESTA, SINCERA, Kultur Ø og Copenhagen Cooking.