Lystfisker Danmark afvikler over 100 oplevelser i vandnaturen

Helnæs 2

Selvom bygningerne endnu ikke har taget form, skyder Assens Kommune i samarbejde med Udvikling Assens gang i et aktivitetsprogram, som bliver en del af det kommende Kyst- og Lystfiskercenter.

fredag den 18. februar 2022

Aktiviteter

Aktiviteterne vil løbende blive oprettet i kalenderen på Fishing in Denmark

Tag med på opdagelse i Lillebælts undervandslandskaber, hør om de lokale kysters historie gennem tiderne, tag med på Ålegræs safari på Thorø's smukke ålegræs-enge, deltag i natur-terapi eller lær at finde kystens godbidder. Eller få tips og tricks til fiskeriet, og lær hvordan du kan tilberede din friske fisk hos Kyst- og Lystfiskercenterets mobile outdoor-køkken.

Det er blot nogle af de aktiviteter, som lige nu er i støbeskeen. Fra maj 2022 vil besøgende i Assens Kommune kunne deltage i omkring 100 årlige aktiviteter, der tager udgangspunkt i vandnaturen, planterne og livet over og under havfladen ved den vestfynske kyst.

”Vi søsætter et bredt aktivitetsprogram som giver oplevelser ved vandet for flere målgrupper. Det er vores bidrag i 2022 til at sætte mere fart i danskernes interesse for vandnaturen”, siger Arne Kvist Rønnest, projektchef ved Lystfisker Danmark.

DSC 8865 2