Ny undersøgelse om lystfiskeriets økonomiske betydning

91Acabe4a284d2ba9040f4543deb33fc7bed57b6
20. september 2022

LYSTFISKERIETS ØKONOMISKE BETYDNING I DANMARK

Brancheforeningen Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark (den nationale strategi for lystfiskeri) har indgået samarbejde om at initiere en kortlægning af lystfiskeriets økonomiske betydning i Danmark.

Dansk Lystfiskeri

Brancheforeningen blev stiftet i 2022 og har i dag 60 medlemmer. Dansk Lystfiskeri er en brancheforening for virksomheder med fokus på lystfiskeri

  • Hvor mange lystfiskere er der?
  • Hvor mange mennesker er beskæftiget med lystfiskeri?
  • Hvor meget forbruger lystfiskere?
  • Hvilken økonomisk betydning har lystfiskeri for lokalområder?
  • Hvad bidrager tusinder af frivilliges arbejde med i kroner og ører?
  • Kan der sættes tal på lystfiskeriets betydning for trivsel og velfærd?

 

Lystfiskeri dyrkes af flere hundrede tusinde danskere hvert år. Den landsdækkende fritidsinteresse giver grobund for et anseeligt erhverv og bidrager samtidig med en betragtelig afledt økonomi og turisme. 

Målet med samarbejdet er, i kraft af økonomiske nøgletal, at få større politisk og samfundsmæssigt fokus på lystfiskeri i Danmark.

Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark håber på et bredt samarbejde med relevante ministerier, organisationer, eksperter og forskningsinstitutioner omkring indsamling og validering af de økonomiske data.

Intentionen er at opnå et overblik over lystfiskeriets samlede økonomiske betydning i Danmark anno 2023.

 

Du kan læse mere om brancheforeningen på https://dansklystfiskeri.dk/hvem_er_vi/