Fishing in Denmark er nu din platform, og vi håber at den med tiden bliver en naturlig del af dit lystfiskerliv, på linje med stænger, hjul, bøger, fjer og kroge og alt det andet grej, vi bruger i vores pragtfulde hobby.
Du kan svælge i metoder, tips og tricks, og du kan klikke rundt på de mere end 1600 fiskepladser og blive inspireret til at besøge nye egne af Danmark.
I disse corona tider håber vi, du bliver smittet …. med vand-glæde. Og at den nye platform minder dig om, hvor fascinerende et vandland og fiskeland, Danmark er.
Sild, laks eller gedder? Vi præsenterer spændende fiske-universer for alle de typer af fiskeri som kan tåle et vist fiskepres.
Vi er seriøse om vores hobby og vi vil dele glæden ved lystfiskeri. I skal kunne mærke, at det er en side, der er lavet af lystfiskere til lystfiskere. Og den er også til alle jer nysgerrige Nyfiskere som er på vej ind i det store lystfisker-univers. Kom bare indenfor!
Nu lancerer vi Fishing in Denmark. Det er er kun begyndelsen. I den kommende tid vil vi lancere en Fishing in Denmark app og løbende viser vi nye elementer på platformen.
Hvem står bag? Det er Lystfisker Danmark som har udviklet og driver FishinginDenmark.info.
Læs mere om baggrunden her: https://fishingindenmark.info/information/hvem-er-vi
NB: Bemærk vores logo! Flåddet er det måske mest udbredte ikon i lystfisker verdenen; det driver stilfærdigt på overfladen som symbol på spænding og mystik.
Arne Kvist Rønnest |
Troels Holstein Kaa |