Fiskeri efter fladfisk

Fladfisk er nogle af de mest tilgængelige spisefisk at fange langs de danske kyster, og fiskeriet er nemt at gå til for hele familien. Vejen til første succesoplevelse ved dette fiskeri er derfor sjældent lang, og man ved aldrig helt, hvilke sultne fisk der kommer forbi ens bundtackle med børsteorm, sandorm eller sildestrimmel.

Fiskeriet kan dyrkes i hele Danmark året rundt, men det er særligt godt i sensommeren og efteråret. Finder du først et godt fladfiske-spot, så kan det være actionpræget med mange hug og flere fladfisk på land.  

”Fladfisk” dækker over et væld af arter, som alle besøger vores kyster sæsonen igennem, og her får du en gennemgang af tre mest almindelige af slagsen.

 

Fladfiskene

Rødspætte

Rødspætten er den fladfisk de fleste danskere kender til. Den er let genkendelig med dens store, røde prikker og helt glatte overside. Den tager, som de fleste andre fladfisk, farve efter den type bund den ligger på. Rødspætter fanget på sandbund, kan derfor være helt lyse, hvorimod rødspætter fanget over tangbælter, kan være helt mørkebrune.

Fiskeri efter rødspætter er ofte et actionfyldt fiskeri med aggressive rusk i stangspidsen, når rødspætten sluger din agn. Desuden er den et hit på middagsbordet. Hvem kan ikke lide en frisk fiskefilet med remoulade og  pommes frites?  

Skrubbe

Skrubben findes overalt langs de danske kyster, men er dog mest udbredte på den jyske østkyst og omkring øerne. Skrubben er da også den hyppigste fangst langs de danske moler, når der fiskes efter fladfisk. Skrubben bliver ofte forvekslet med rødspætten, da den også kan have store, røde prikker. Dog kan man altid mærke forskel på oversiden af fisken. Hvis den føles ru og nubret, er det en skrubbe. Hvis man først finder en god fiskeplads med skrubber, er der ofte mange det samme sted. Fiskeriet kan derfor give mange timers sjov med flere fisk  på land. Skrubben er ikke så ”fin” i kødet, som f.eks. rødspætten, men er stadig en dejlig spisefisk i sommer -og  efterårsmånederne.

Ising

Isingen fanger man ikke så hyppigt, som det er tilfældet med rødspætten og skrubben, og de bliver heller ikke lige så store. Nogen foretrækker at spise ising, da de er meget mager i kødet og derfor særligt egner sig til rygning. Desuden har vi i Danmark en tradition for at tørre isingerne i den tørre og salte vesterhavsvind. Dette er særligt udbredt på Fanø, hvor de lokale kalder delikatessen for ”bakskuld”. De små isinger refereres ofte til som frimærker, fordi de er så små og næsten gennemsigtige, hvis man holder dem op imod lyset.

Pighvar

Pighvarren er udover helleflynderen, den største fladfisk vi har i Danmark. Den er efterhånden blevet en meget eftertragtet sportsfisk, da de lækre spisefisk og kan findes tæt på land langs de danske kyster. Pighvar kan blive rigtig store, sammenlignet med vores andre fladfisk. Det er ikke unormalt at fange en pighvar over 4 kg på stang i Danmark. Fiskeriet er ofte aktivt og man kan virkelig få sin sag for, når en stor pighvar har taget ens agn - de giver ikke op! 

DSC03606

Vidste du?

Vidste du, at fladfisk ikke er flade hele livet? Som nyudklækket yngel ser fladfisken ud som en almindelige fisk med øjne på begge sider af hovedet. Men efter 2 måneder vandrer det ene øje op på hovedets overkant, og fladfisken begynder at svømme med siden nedad og søger mod bunden for at tilbringe resten af livet her

Fladfiskesæsonen

Fiskeriet efter fladfisk er et sæsonfiskeri, der bedrives i de varmere måneder. Når vandtemperaturen kommer under 10 grader, trækker mange fladfisk mod dybere vand, og de kan være svære at nå fra kysten eller molen. Dog kan det stadig lade sig gøre at fange fladfisk i vinterhalvåret. Det skal dog blot gøres fra båd og lidt længere fra kysten. Her er en tur med en kutter ideelt.

Rødspætte

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Skrubbe

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Ising

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Pighvar

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
MG 3874

Fredning og mindstemål

Selv mindstemålene ikke forskriver det, så er er en god tommelfingerregel ikke at tage en fladfisk med hjem, der er under 30 cm. De helt små fladfisk er nærmest umulige at rense, uden at de falder fra hinanden. Så skal du have en god fiskefilet på middagsbordet, er 30 cm et godt mindstemål at sætte for sig selv.

Mindstemål

 

Nordsøen, herunder Limfjorden og Ringkøbing Fjord

Skagerrak og Kattegat

Bælterne og Øsersøen

Rødspætte

27 cm

27 cm

25 cm

Skrubbe

25,5 cm

25,5 cm

Underområde

22-25: 23 cm 

26-28: 21 cm 

29-32: 18 cm

Ising

Ingen

Ingen

Ingen

Pighvar

Ingen

Ingen

30 cm

Læs mere om mindstemål og fredninger på fiskeristyrelsen.dk

 

Fredning

Der er kun fredningstider på rødspætte og ising i Flensborg Fjord. Skrubben har en række særfredninger i de forskellige zoner af Østersøen. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i disse mindstemål, inden man starter sit fiskeri. Læs mere om mindstemål på fladfisk her 

IMG 4700

Vidste du?

Vidste du, at fladfisk skal svømme rigtigt langt for at gyde? En fladfisk, der normalt lever omkring Djursland kan finde på at svømme helt over til Vadehavet for at lægge æg. Da æggene transporteres med havstrømmene, er hunnen nødt til at time gydningen med strømmen, for at sikre at hendes yngel havner det rette sted, når de er klar til at trække imod bunden.

Metode og grej

Fælles for alle fladfisk er, at de jager langt mere aktivt, end man engang troede. I 1980’erne fiskede alle fladfisk ved at lade agnen ligge på bunden og vente på fisken. Men de dygtige fiskere, der har specialiseret sig i at fange fladfisk, har sidenhen opdaget, at fladfisken gerne søger føde aktivt . Mange er derfor begyndt at spinne forfanget langsomt ind hen over bunden. Her kan forfang med spinnerblade, perler og farvede bomme mm. være ekstremt gode, fordi de syner ekstra meget under indspinning. De farverige forfang kan både købes færdiglavet i de fleste grejbutikker eller bindes selv. 

IMG 4842

 

Grej til fladfisk

Fra mole og båd
For at kunne kaste effektivt med det lidt tungere endegrej, er det ideelt at benytte sig af en spinnestang med en lidt højere kastevægt end normalt. Hvis man fisker fladfisk fra mole og båd, er det ofte nødvendigt med lidt tungere endegrej, for at holde agnen ved bunden i strøm og bølger. En spinnestang med en kastevægt på 60-100 gram er bedst til det tungere fiskeri. Hertil kommer et spinnehjul i str. 3000-4000 og noget fletline i 0.25mm (nylon 0,45mm).

Det gode grej

Fra mole og turbåd

  • Stang med kastevægt fra 60-100 gr
  • Hjul i størrelse 3000-4000
  • Fletline i 0.25 mm.

Fra kyst og jolle

  • Stang med kastevægt på 20-40 gr
  • Hjul i størrelse 2500-4000
  • Fletline i 0.15-0.20 mm.

Fra kyst
Som tidligere nævnt kan man også fange fladfisk fra kysten. Her er det ikke nødvendigt med lige så tungt grej. En spinnestang med en kastevægt på 20-40 gram kan klare det meste. Hertil et spinnehjul i str. 2500-4000, med 0.20mm fletline (0.35mm nylon)

Paternoster-rig
Fladfisk fanges typisk på naturlige agn, men de senere år er kunstagn som ”GULP” blevet særdeles populære. Når det er sagt, er en levende børste -eller sandorm klart at foretrække.

Det fiskeri de fleste forbinder med fladfisk, er det klassiske bundfiskeri med et såkaldt paternoster-rig, som kan købes i de fleste grejbutikker. Rigget består af et lod, typisk på 40-60 gram, og derpå er 2 enkeltkroge, som er separeret fra hovedlinen med en såkaldt bom. Det ligner mest af alt et lille sugerør, der har til opgave at modvirke, at agnen filtrer ind i hovedlinen under kast.

Rigget kan fiskes stationært, hvor man lader duften af agnen tiltrække fisk. Det er dog oftest en fordel at flytte lidt rundt på agnen for at dække mere af bunden. Fladfisk jager primært om natten, og bruger dagen på at ligge i sandet og gemme sig for sine fjender. Dette er endnu en god grund til at fiske aktivt.

Slæbetackle
Slæbetacklet har den fordel, at man kan dække langt mere af bunden af ved at fiske agnen aktivt, hvor fisken befinder sig. Tacklet udmærker sig ved at have en krog hængende løst bag ved sin belastning. Dette rig er særligt populært til fiskeri fra båd eller mole over dybt vand med sandbund. Mange bytter det ordinære lod ud med en kastepirk eller lignende for at give endnu mere liv til sit rig.

DSC03472

Tip

Til fladfisketuren med børnene er det en god idé at investere i en rejehov. Så kan børnene fange rejer og småfisk i vegetationen langs land, mens du styrer de store fiskestænger.

Rejer og småfisk er desuden fortrinlige agn til fladfisk! Og skulle der være rejer i overskud fra fiskeriet, er det jo oplagt at lave sit eget stjerneskud til middagsbordet med de nyfangede fladfisk og friskkogte rejer.

Biografi

Rødspætte

Rødspætten findes i alle de danske farvande, men er særligt udbredt i farvandene omkring Skagerrak. Fiskene i de danske farvande er normalt op til 50 cm. Enkelte individer er dog fanget igennem tiden på op imod 100 cm. Rødspætten er helt glat med store røde/orange pletter. Man kan desuden kende den på nogle benknuder, der sidder på fiskens gællelåg. Man finder typisk rødspætten over sandbund, hvor den blandt andet  lever af sandorm og børsteorm. De større eksemplarer går heller ikke af vejen for småfisk som brisling og tobis.

Fisken findes helt inde fra kysten og ud til omkring 200 m dybde. Dog findes de større eksemplarer oftest på dybere vand. Rødspætterne gyder på dybere vand fra november-april. Man kan ofte fange mange fladfisk i foråret, men de vil ofte være tynde efter gydningen og spiseværdien er derfor ikke i top på denne tid af året. 

Rødspætten er ikke udbredt på samme måde, som den har været tilbage i 1960'erne. I dag anslår man, at der kun er 40 procent tilbage af bestanden i de danske farvande.

Skrubbe

Skrubben findes overalt omkring Danmarks kyster og har desuden evnen til at leve i brakvand og ferskvand. Helt unge skrubber fanges hvert år som bifangster langt oppe i f.eks. Karup Å-systemet.

Skrubben foretrækker sandet bund, hvor den kan ligge gravet ned i løbet af dagen. Dog kan du godt træffe skrubber i tangbælter nær kysten, hvor de jager krebsdyr og småfisk i sommerhalvåret. 

Ising

Ising findes som ovenstående overalt langs de danske kyster. De er særligt udbredte på de sjællandske nordkyst og langs den jyske vestkyst. Isingen bliver ikke meget større en 50 cm og vejer meget sjældent over et kg.

Isingen gyder i foråret, på omkring 20 m vand, hvorefter den igen trækker imod kysten for at søge føde. Isingen jager langt mere aktivt i dagtimerne, end dens større artsfæller. De er ofte draget af kraftige og hidsige farver, og vil også være blandt de første fladfisk, du fanger på fiskepladsen.

Pighvar

Pighvarren er en fladfisk og minder meget slethvarren og er i samme familie.

Pighvarren er kendetegnet ved, at den er næsten rund, og større individer har pigge på oversiden. Desuden er den en venstrevendt fladfisk, hvilket betyder, at øjnene sidder til venstre for munden – set forfra. Det er forskelligt fra for eksempel rødspætten, der fortrinsvis er højrevendt. Hannerne bliver sjældent over 50 centimeter, mens hunnerne kan blive op til 1 meter og veje omkring 25 kilo. Så store fisk er dog meget sjældne, og hunnen bliver sjældent over 70 centimeter. Pighvarren er en rovfisk, som jager om dagen. I modsætning til andre fladfisk er pighvarren meget aktiv i vandsøjlen, og den tøver ikke med at forfølge sit bytte. Den er smidig og hurtigt, og dens kropsform og farve gør, at den let kan gemme sig i omgivelserne. Større pighvarrer æder hovedsageligt fisk som kutlinger, tobis og torskefisk, men også fx rejer og krabber. Med sin store mund har pighvarren mulighed for at tage store byttedyr i forhold til sin egen størrelse.