Fiskeri fra båd, kajak og flydering byder på nye oplevelser og helt andre perspektiver fra vandsiden. Hvad enten der er tale om fiskeri på søen, i åen eller i havet.
Forfølg drømmen om at fange gedden, eller tag på kuttertur efter nytårstorsken. Begge dele og mere til kan opfyldes ved fiskeri fra båd, kajak eller flydering. Men eventyret stopper ikke her. På vandet skabes også unikke naturoplevelser for livet. Udforsk ubeboede øer og områder, der ikke er tilgængelige til fods. Tøv ikke, eventyret venter på dig!
Fiskeri fra flydering er meget populært, især blandt lystfiskere på søen eller kyst. En flyering kan opbevares i bilen og med en el-pumpe er du på vandet hurtigt og nemt. Med en flydering giver dig muligheder for at udforske fiskepladser eller vinkle dem fra nye retninger, du ellers ikke har kunne før. I kystfiskeriet kan en flydering give dig mulighed for komme ud og fiske alle hotspots på de dage med meget højt vand, oprørt vand eller en vind fra en retning du normalt ikke ville fiske i. Flyderingen bliver drevet af finner du sætter på fødderne, hvorefter du skubber dig bagud, og dette kan gøres i mens du fisker.
Pontonbåden er luksusudgaven af en flydering, men udover dem bedre komfort og højde, så kan man virkelige være effektiv mellem fiskepladserne. De større pontonbåde har mulighed for små el eller påhængsmotorer, og er særdeles velegnet på søer og kyst. De er også mere robuste når det kommer til vind og vejr, hvilke kun giver en flere muligheder for fiskeri og i flere forhold.
Fiskeri fra turbåde kan noget helt særligt. Gennem generationerne har skipperne på fiskekutterne udbudt fisketure for den almene befolkning, og det er nærmest blevet folkeeje i store dele af Danmark. Turbåde skaber en unik mulighed for at komme ud og nyde den friske luft på havet og fange en frisk fisk til køkkenbordet.
Hvad er en turbåd?
En turbåd er oftest en større båd eller kutter, der sejler ud for at fange fisk på havet med stang. Det er oftest torsk, sej og fladfisk, der er på menuen. I gamle dage dyrkede fiskerne erhvervsfiskeri med stang fra bådene, men i dag har det traditionsrige stangfiskeri i stedet stor rekreativ værdi.
Når turbådene stævner ud fra havnene, er det oftest med henblik på fange en frisk fisk til panden. Derfor målrettes størstedelen af fiskeriet efter gode spisefisk, som er let tilgængelige fra båd. Torsk og til dels fladfisk har den største interesse her, fordi de findes de fleste steder. Er man mere hardcore, arrangeres der også længere ture ud på Skagerak efter lange, sej, lubbe, havkat og mange flere af havets spændende arter.
Fiskeri i ponton, flydering eller fiskekajak kan være utrolig spændende og lærerigt. Pludselig ser man dette univers fra et helt andet perspektiv
Fiskeri fra mindre både og joller er noget mange lystfiskere har kært. Hvad enten du er til sø eller hav, til det simple eller nørdede, så er bådfiskeri noget, der sætter gang i fiskefeberen og ikke mindst minderne.
En jolle til søfiskeri er omkring 10-14 fod lang, hvorpå der er monteret en lille benzinmotor eller en elmotor. Ved bådfiskeri på søen vil du oftest støde på de tre mest almindelig rovfisk i søerne: Gedde, aborre og sandart. Det er de fisk, der hyppigst fiskes efter fra jolle i Danmark.
Bådfiskeri muliggøre også fiskeformen dørgefiskeri, hvor man trækker woblere, gummidyr eller naturlige agn efter båden, i håbet om at en af søen rovfisk bider på.
Bådfiskeri på havet er enhver lystfiskers go to, hvis man vil have et sjovt fiskeri og samtidig have noget frisk fisk med hjem til panden. Bådfiskeri fra jolle på havet er utrolig alsidigt, da der findes rigtig mange fiskeformer og arter, man kan kaste sig over. Som beskrevet i afsnittet om turbåde er der ikke nogle grænser for, hvilke arter man kan opsnuse. Det er blandt andet fladfisk, torsk, sej, makrel, sild, laks og mange flere.
Her skal trollingfiskeriet efter laks omkring Sjælland, Møn og Bornholm nævnes som en helt utrolig oplevelse. Østersølaksen har gode forhold i det brakke vand i trekantsområdet mellem de ovenover nævnte øer. Her spiser den sig fed i de store stimer af sild og brisling, der svømmer rundt i Østersøen. Hvert år afholdes Trolling Master Bornholm på øen, der tiltrækker tusindvis af ivrige trollingfiskere og over 400 både hvert år. Det er da også en af de største trolling konkurrencer i Europa, og hvert år fanges der trofæ-fisk over 20 kg.
Bådfiskeri på kysten er magisk. Du vil oftest fiske efter de blanke havørreder, der jager langs de danske kyster. Det vil enten foregå ved kastefiskeri med blink, fluer eller dørgefiskeri.
Bådfiskeri på kysten er undervurderet, og kan være utrolig effektivt. Primært, fordi du hurtig kan flytte dig fra plads til plads, og dermed afsøge mest muligt kyst. Oftest vil du ankre op og hoppe i land og fiske langs kysten, hvilket i de fleste tilfælde er det mest optimale, da det er her havørreden opholder sig. I visse tilfælde er det også effektiv at fiske fra båden, hvis du finder rev, der holder fisk længere ud.
Havørreden kan betegnes, som vores nationalfisk, da den er unik for Danmark. Intet andet sted i verdenen trives den så godt som i Danmark, og så er det helt unikt, at vi har så mange tilgængelige kyster med godt havørredfiskeri.
Kastefiskeri
Der er mange typer af kastefiskeri, man kan dyrke efter gedder. Nogle af de mest populære agn er spinnere, woblere, jerkbaits og shads. Gedden reagerer meget på lyde, bevægelser og vibrationer. Ved kastefiskeri kan farten på ens agn være afgørende. I i de kolde måneder skal det ofte foregå langsomt, mens i det i sene forår, sommer og efterår kan være en at sætte tempoet op.
Medefiskeri
Er man til det mere rolige fiskeri er flådfiskeri oplagt. Under flådet/proppen fiskes der med et lod og to trekroge for enden. Agnfisken, som typisk vil være en skalle, sættes på krogene. Så er det ellers bare at vente i båden eller fra søbredden.
Vertikalfiskeri kan være en effektiv metode til mange former for fiskeri, men især ved fiskeri efter gedde, sandart og aborre.
Fisker du med agnfisk, kan du gøre det med flåd eller på bunden. Fisker du med prop, er det vigtigt, hvordan du placerer krogene, så gedden ikke mærker krogene med det samme.
Vertikalfiskeri
Fisker man efter sandart fra båd over dybere vand, er vertikalt jigfiskeri både effektivt og sjovt. Et super nervepirrende fiskeri, hvor man skal holde tungen lige i munden for at lokke sandarten til hug. I denne situation er et ekkolod en vigtig hjælp, så man kan finde fiskene og de rette dybder.
Dørgefiskeri
Man dørger fra båd med årer, benzinmotor eller elmotor. Vær opmærksom på lokale regler i din sø. Det er ikke alle søer, hvor det er tilladt at fiske fra båd med motor.
Dørgning med kunstige eller naturlige agn som skaller kan være en effektiv måde at afsøge en masse vand på. Fisk gerne dine agn ca. 15-30 meter efter båden, så har du mest kontrol over dine agn. Hvis du bruger flere stænger, så fisk gerne i forskellige dybder, så er det nemmere at lokalisere fiskene. Fisk lige under overfladen, midt i vandsøjlen og helt nede ved bunden, indtil du finder den rette medicin til rovfisken.
For jollefiskeren er lokalkendskabet til dybder og bundforhold i det lokale fiskevand et forspring af de helt store. Dybdekurverne vidner om ændringer i bundforhold, der rummer det vigtigste for fiskene. Nemlig beskyttelse og mulighed for føde.
Genvejen til flere og større fisk hedder et godt kombi-instrument, der både indeholder et ekkolod og en kortplotterfunktion. Det er selvfølgelig også en mulighed at have en særskilt kortplotter og et ekkolod, men fordelene er de samme. Det vil stort set vil kun være størrelsen på skærmene, der vil udgøre forskellen. Til det moderne fiskeri kan det være svært at undvære hverken kort -eller ekkolodsfunktion, og der tages derfor tages der udgangspunkt i disse hjælperedskaber i denne artikel.
Husk altid, at overveje redningsveste og tilhørende sikkerhedsredskaber
De fem sejlråd og gode tips om sund fornuft, udstyr og sikkerhed.
I dette afsnit af FISKEguiden fiskes der efter sild fra turbåd..
Læs med her, hvordan en af Danmarks skarpeste og mest ihærdige kystfiskere lever i sit fiskeri og ikke mindst drømmene