En plads som har både små rev, blæretangsbælter, store sten, sandrevler og badekar langs med kysten. Fiskene viser sig ofte i overfladen når de kommer ind for at jage tobis, rejer og tanglopper.
Fra begge parkeringer og hele vejen rundt om pynten finder man enormt spændende og afvekslende bund. Er man i to biler, kan man med fordel holde en bil på hver plads, og fiske fra den ene til den anden.
Vær opmærksom på at vadefiskeri på dele af pladsen kan være svært.
Badekar
Et badekar er et dybere område mellem kyst og revle, eller en rende under land med god dybde. Et badekar vil være med mørk bund i form af sten og blæretang, men kan også bestå af rent sand eller grus. Disse badekar kan man ikke undgå at finde på kysten, da det er en af de mest almindelige former for bundforhold, vi har. Et badekar kan have alle størrelser. Selv de helt små badekar på få meters bredde kan holde mange fisk. Havørreden svømmer i disse badekar i jagten på føde. I takt med tidevandet krydser fiskene revlerne for at komme i det badekar, der tættest på land, da det ofte holder flest fødeemner.
Stenbund
Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.
Ålegræs
Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.
Læs mere om lystfiskeri på Sjælland
Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.