Hvad skal man vælge?

Hvad skal man vælge? Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster byder på rige lystfiskeroplevelser!

Medefiskeri, åfiskeri, kystfiskeri, put and take-fiskeri, havfiskeri, trollingfiskeri, surfcasting…Nu må du ikke blive stresset, men i denne del af landet, kan du bogstaveligt talt prøve alle de fiskeformer, du kan komme i tanke om. En udtømmende guide til alle mulighederne, vil være tykkere end Ringenes Herre.
Vi bringer derfor nogle highlights, og vi starter med de ferske vande.

Når man kigger ud over Maribosøerne, skulle man tro at billedet var photoshoppet. Men den er god nok. Søerne er virkelig så smukke. Men de har rivaler i skønhed og fiskerigdom spredt ud over hele landsdelen. Hvis du i stedet drømmer om en stille aftenstund ved en mose pyntet med åkander, kan du finde det. Hvis du hellere vil fiske i en å eller kanal, er der også fremragende muligheder. Foretrækker du at fiske i put and take-søer, er det største problem at vælge mellem de mange muligheder.

 

Brakvandsfisk

Unikt fiskeri

På Sjælland har vi i Danmark et helt unikt fiskeri i det brakke vand. Fiskeriet starter omkring København og foresætter ned til det sydligste af Møn. 

Havet i syd er så ferskt, at arter som vi ellers finder i søer og åer trives rigtig fint. Så fint, at eksempelvis aborrerne bliver store på kort tid. Det er et unikt fiskeri i Danmark, og har du mod på at prøve kræfter med det, kræver det ikke andet end et fisketegn, ligesom på den almindelige kyst. Tag et kig på vores kort over kystpladser, hvor du kan finde en egnet plads til et aborresats eller en geddetur.

Er du særligt glad for aborrer, bør du kigge nærmere på åerne. I vintermånederne trækker aborrerne i perioder op i disse, og så kan du være heldig at ramme et helt fantastisk fiskeri. Du skal ikke tage på aborrefiskeri, fordi du er sulten. Aborrer og gedder er sårbare for overfiskeri og skal behandles pænt – så husk at fiske skånsomt. Et fiskekort til åerne er kun få klik væk.

DSC5917



Kysterne

Når man står under én af de majestætiske klinter ved Stevns, føler man sig lillebitte. Klinten er en komprimeret udgave af jordens historie. Bogstaveligt talt. Her kan du se beviset på, at en gigantisk meteor udslettede dinosaurerne. Alene det, er en udflugt værd. Men tag fiskestangen med. For der er nemlig et fantastisk fiskeri efter store havørreder. Havørrederne bruger Østersøen som fastfood-restaurant, og deres livret er sild og tobis. Det dybe vand kommer tæt på land ved de høje klinter, og fiskene følger med. Der er ikke fangstgaranti, men mens du venter, kan du jo passende tænke over hvor mange tusinde år af jordens historie 10 centimeter klint repræsenterer.

Stevns Klint 32409 Large

Storslået Møn

Geocenter Møns Klint

Leg og lær dig igennem Danmarks vilde fortid

Møn siges at være et af de mørkeste steder i Landet, når solen går ned. Men til gengæld lyser de imponerende kridtklinter op om dagen. Det er ikke bare et spændende sted at vandre, det er også et førsteklasses fiskeområde.

Ligesom ved Stevns er der et spændende havørredfiskeri. Men hvis du har familien med, og det ikke er alle, som vil fiske, så kommer her et forslag: Gå på fossiljagt sammen! Nogle af de mest unikke og spændende fossiler findes netop ved nogle af de bedste havørredpladser.

Det er en perfekt kombitur.

Moen Cliffs From Water ©Sascha Bendix Large

Planlæg din ferie

Området byder på mange gode muligheder for overnatning. Herunder finder du vej til mere information om oplevelser og overnatningsmuligheder. Se de lokale Visit-sider for mere spændende information.

Moens Klint 6 © Daniel Villadsen Large

 

 

Sydkyst Danmark

Vi byder indenfor til fantastiske oplevelser for hele familien på Sydsjælland og Møn. Med storslået natur, sjove aktiviteter, spændende attraktioner og ikke mindst højt til himlen og plads til at leve det hele ud.

Læs mere på sydkystdanmark.dk

VisitLollandFalster

 Stik sydpå og oplev unik natur springe ud i forårets fine farver, spændende kunst og kultur eller gastronomiske lækkerier

Der er masser af muligheder på Sydhavsøerne.

Læs mere på visitlollandfalster.dk

Naturpark Maribosøerne

Smukke søer og landskaber, et fascinerende dyreliv og en spændende kulturhistorie. Det fredede naturområde Naturpark Maribosøerne har det hele og indbyder til storslåede naturoplevelser og et væld af aktiviteter for både børn og voksne.

Læs mere naturparkmaribo.dk