De svære dage ved søen

Danmark er et lille land med et væld af forskellige muligheder for fiskeri. En af de muligheder er de små og store ørredsøer, der ligger spredt rundt omkring i det ganske land.

Men fiskeriet i Put and Take søerne kan til tider være svært, og ørrederne kan være i det drilske hjørne. Hvad gør du så? Måske er svaret her? 

Vi har kigget lidt på alternative metoder til de svære ørreder og allieret os med to dygtige P&T fiskere for at finde de gode tricks.

 

Fluefiskeri i Put and takeGennemløber i Put and takeBombardafiskeri i put and ake

 

 

IMG 2700

Fluen kan være altafgørende

Morten fortæller, at han ofte skifter flue ved vandet, for at finde præcis den type de vil have på dagen. Det er altid godt at medbringe fluer med forskellig farver, vægt og fylde, for at kunne finde den rette "medicin". 

Bombarda - Et oplagt valg

På dage hvor ørrederne ikke er til at narre, er det ofte størrelsen eller farven på agnen, vi skal variere på. Farven er nem nok at skifte, men hvis ørrederne er til helt små agn, kan det være en udfordring at nå dem over hele søen. Det er her et Bombardaflåd kommer til sin ret. Bombardaflådet gør det mulig at fiske helt små agn i alle dybder, over hele søen. 

Agn størrelse

Temperaturen i vandet har ofte stor betydning for, hvor store dine agn skal være. På dage hvor solen bager over ørredsøen, er det en god ide at grave de små agn og det synkende bombarda frem fra grejæsken. Er det koldere vejr med regn og rusk, er det ikke dumt at finde de lidt større og larmende agn frem og fiske dem efter et flydende bombarda.

Da flådet fungerer som kastevægt, er det ikke længere afgørende at have en tung agn, for at få den optimale kastevægt til stangen.

Synkende vs. Flydende

Der findes mange typer Bombardaflåd og i alle vægtklasser. Generelt skelner man mellem to typer flåd - det flydende og det synkende. 

Det flydende gør det muligt at fiske Powerbait og helt små blink oppe under overfladen, over store distancer. Desuden giver de muligheden for at fiske din agn meget langsomt.

Det synkende Bombardaflåd gør det muligt at fiske små agn helt nede over bunden, eller midt i vandsøjlen. De kommer ofte i flere densiteter som ”synkende”, ”hurtigt synkende” og “intermediate”. Alternativt kan de være mærket med den dybde, de synker til. 

Det handler om at prøve sig frem, og er man i tvivl om ens agn kommer til at gå i bunden, er det bare at ta' et kast med flådet, inden agnen monteres. På den måde kan man observere hvilken dybde flådet fisker i.

P1111985

 

Farvevalg

Farven på Powerbaiten er en religion for sig, og der er lige så mange teorier, som der er put and take-fiskere. Generelt er det dog en god tommelfingerregel, at vælge mere neutrale og lyse farver i solrigt og lyst vejr, mens de mørke og mere kontrastfyldte farver, er gode når lyset er aftagende, eller når det er overskyet. 

Gode Bombarda-agn

Den mest klassiske put and take-agn at fiske efter sit Bombardaflåd, er Powerbait. For at optimere Powerbaitens bevægelser i vandet, er det en god ide at forme den omkring krogen i en dråbeform. ”Halen” vil få Powerbaiten til langsomt at rotere i vandet og give en mere lokkende gang.

Foruden Powerbait er helt små spinnere, blink og jiggs effektive agn at fiske efter sit bombardaflåd.

Blink på 2-4 gram og spinnere i str. 0 eller mindre, kan være "medicinen" på dage, hvor alt andet fejler. 

Desuden er jiggs i mørke, brune eller hvide farver fisket langs bunden, en sand joker, som kan få selv de mest kræsne ørreder i hugget. 

Image0

Med gennemløber i putten

Favoritten

En favorit blandt mange, er en afdæmpet og neutralbrun gennemløber, der ligner fodderpillerne i dambruget. Den skal fiskes langsomt og gerne efter et lille glasflåd. Det er en sikker vinder.

Gennemløber har en stor fordel ift. almindelige blink og spinnere i en Put and Take sø. En fordel er gennemløberens gang i vandet, kombineret med godt kasteegenskaber. Flere gennemløbere roterer jævnt ved indspinning og flakser ved spinstop, og det er ofte her, at ørreden reagerer og udløser et hug. 

Rasmus Wølck har fisket med gennemløber i Put and Take i mange år og siger: "Fiskeri med gennemløber er stærkt vanedannende. Blinket vugger på en helt hypnotisk måde i vandet og både ørreder og fiskere bliver tiltrukket af denne form for fiskeri".

Image2

Rasmus fisker ofte med gennemløbere, til ørreder han har spottet på forhånd - her går det ud på, at fiske meget langsomt for at se om fisken reagerer på blinket. De helt små gennemløbere kan fiskes uhyre langsomt, og dette kan være effektivt ved blindfiskeri, hvor man ikke har set ørrederne forinden. Rasmus foretrækker de ultra lette, ned til 1.8 gram i de varme måneder og om efterår og vinter, er det højere vægtklasser, der når dybere ned. 

Skærmbillede 2019 10 26 Kl. 22.42.24

Fluefiskeriet - Sjov og effektivt

Fluefiskeriet byder på metoder der kun kan fiskes med en fluestang - derfor er det vigtigt at kunne søge til fluestangen på disse dage, hvor alt andet ikke vil lykkes. Morten Jo Hammershøi giver her tips, og sætter os ind i effektive metoder til at få fiskene i hugget.

"Selvom fiskene er sat i en sø, skal man lige finde dem og selvom man finder dem, kan de også være svære at få i tale.".

IMG 6255

 

Tips til fluegrejet

  • Øv dit fluekast hjemmefra - så du er forberedt på alle situationer ved søen
  • En mellem-hurtig stang i klasse 3-6. Hjulet er knap så vigtigt.
  • En god WF-line er at foretrække i Put & Take

Med flue om vinteren

Morten anbefaler at man om vinteren fisker på dybere vand og gerne med en intermediate eller let synkende WF line. Fluerne må gerne være hidsige og i provokerende farver som pink, orange eller lysegrøn - det er ofte provokationsfluer der får dem i hugget om vinteren. En kendt flue som Wollybugger kan være en god start - derefter kan man altid skifte til mindre fluer og små nymfer.

Indikationsfiskeri

Ved indikationsfiskeri fisker man med flydeline og monofilline, for at få den mest optimale kontakt til fluen. Der kan også bruges flåd og de hedder ofte "Thingamabobber" eller "Air-lock strike-indication", der stammer fra nymfefiskeriet. Ved dette fiskeri vælges små fluer som nymfer og helst ikke med for meget hale. 

Fiskeriet minder lidt om fluefiskerens svar på flådfiskeri - dette fiskeri er sjovt og når man først får det lært, så kan det være rigtig effektivt. Dette fiskeri kan være godt både sommer og vinter, da man kan justere dybden på fluen. 

IMG 1274

 

Spotfiskeri om sommeren

Om sommeren ser man ofte at fiskene stå højt i vandsøjlen. Står de højt, så byder det på spotfiskeri, hvor man lister sig ind på fiskene. Dette fiskeri kan være meget effektivt i de tidlige morgentimer, eller sene aftentimer. I den bagende middagssol er det ofte svært, at få fiskene i hugget. "Fluevalget har ikke altid den store betydning her - det handler om at prøve sig frem", siger Morten. Svævefluer der daler langsomt og gerne i neutrale eller hvide farver er ofte Mortens valg ved søen om sommeren. Til dette fiskeri er en flydeline optimal. 

 

Knæk og bræk