Når kystlinjen slår et markant knæk og/eller danner en form for rev eller tange, kalder vi det en pynt. Som på et rev vil der på pynter ofte være mere strøm, da vandmasserne her bliver presset forbi. Det giver et stort vandskifte og dermed en god indikator for en havørredplads. En pynt kan have meget dybt vand under land og giver anledning til fiskeri efter flere arter og et godt fisker i de varme måneder, hvor vandtemperaturen er høj.
Et kyststræk med sandbund og spredte sten med blæretang på, kalder man ofte leopardbund, da det minder om det mønster, vi ser på leopardens pels. Disse bundforhold er altid vigtige at fiske af, da havørreden ofte jager over sandet mellem tangbuske og sten. Kontrasten mellem sandet og fødeemnerne langs med blæretangen giver havørreden en fordel i jagten.
Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.
Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.
Fiskepladser
Fiskeguide
Foreninger og vandpleje
Information og regler
Udforsk Danmark
