Når kystlinjen slår et markant knæk og/eller danner en form for rev eller tange, kalder vi det en pynt. Som på et rev vil der på pynter ofte være mere strøm, da vandmasserne her bliver presset forbi. Det giver et stort vandskifte og dermed en god indikator for en havørredplads. En pynt kan have meget dybt vand under land og giver anledning til fiskeri efter flere arter og et godt fisker i de varme måneder, hvor vandtemperaturen er høj.
Formationer af sten, grus eller sand dannet af strøm, vind og vejr danner en sammenpresset og løftet havbund, hvilket giver optimale forhold for fisk. På disse rev er der ofte stor vandgennemstrømning. Det er tit dybere på siden af et rev, og det gør, at strømmen tit vil være stærkere der. Stimer af mindre fisk huserer tæt på rev for at jage, da de små fødeemner bliver hvirvlet rundt i strømmen. I hælene på dem kommer havørrederne og de andre rovfisk. Rev er helårspladser og optimale stoppesteder for havørreder, når den trækker. Det kan godt betale sig at bruge mere tid end normalt på sådan en type plads.
Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.
Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.