Vær i god tid

Efter at der nu er prioriteret en eller flere projektstrækninger skal økonomien på plads, og der skal opnås tilladelse til at gennemføre projektet hos lodsejerne som en forudsætning for, at kommunen kan give sin tilladelse til projektet.

Planlæg efter de kommunale sagsbehandlingsfrister. De formelle rammer i sagsbehandlingen skal overholdes, så der skal udarbejdes juridisk bindende tilladelser til selv mindre projekter. Dette indebærer høring af lodsejere, relevante organisationer og andre myndigheder, typisk med 8 ugers offentlig høring og 4 ugers klagefrist.

I enkelte tilfælde kan kommunen vurdere at et projekt ikke kræver tilladelse efter vandløbsloven eller dispensation efter naturbeskyttelsesloven mm.  I sådanne tilfælde udarbejdes en skriftlig aftaleramme for projektet, som er umiddelbart gældende.

Da det således kan tage flere måneder at få en formel tilladelse til et projekt, bør man i vandplejearbejder arbejde med en portefølje af projekter, som er i forskellige stadier.

Årshjul for vandplejearbejdet

Hele året: Udvælge og besigtige vandløb inkl. løbende dialog med lodsejere omkring projektmuligheder.

Vinter

  • Udarbejd ansøgninger til efterårets projekter
  • Afhold koordinationsmøde med kommune
  • optælle og kortlægge brugte gydepladser

Forår

  • Seneste frist for at sende ansøgninger, så tilladelserne er i hus til efterårets gennemførelse af projekter

Sommer

  • Tjek om mindre vandløb trues af udtørring mhp. at flytte fisk
  • Udplante vandplanter

Efterår

  • Indkald frivillige til arbejdsdage
  • Gennemfør gydebanke-projekter (hvor vandstanden er lav-normal, og vandet er koldt og iltrigt)
  • Vedligeholde/spule gydebanker, så de er klar til gydning i november

Økonomi

Hvad koster det – og hvem kan hjælpe med at betale

Der er følgende tommelfingerregler for, hvad det koster at anlægge gydebanker:

  • 1 m3 gydegrus koster cirka 400-600 kr. inklusiv levering
  • 1 m3 skjulesten koster cirka 400-600 kr., inklusiv levering
  • Jo større sten, jo dyrere er de.
  • Spørg lodsejeren om, der findes en bunke sten på ejendommen som man kan anvende til projektet

Men hvor meget materiale er der så brug for? Beregningen af gydegrus er her principielt baseret på, at man lægger en ’kasse’ ud med gydegrus, dvs. at mængden af gydegrus afhænger af:

  • Vandløbets bredde
  • Hvor dybt gruslaget skal være (typisk 20-30 cm)
  • Hvor lang gydebanken skal være (typisk 10 m lang, men man kan evt. lægge flere korte gydebanker meget tæt på hinanden i små vandløb)

Nedenfor er vist 2 eksempler på gydebanker (størrelse og pris)

Lille gydebanke i mindre bæk Bredde vandløb Tykkelse gruslag Længde gydebanke Gydegrus Pris (kr.)
Gydegrus 1 meter 20 cm 5 meter 1 m3 (1*0,2*5) 500
Lille gydebanke i mindre bæk Bredde vandløb Tykkelse gruslag Længde gydebanke Gydegrus Pris (kr.)
Gydegrus 1 meter 20 cm 5 meter 1 m3 (1*0,2*5) 500

Lille gydebanke i mindre bæk

Bredde vandløb

Tykkelse
gruslag

Længde
Gydebanke

Gydegrus

Pris (kr.)

Gydegrus

1 meter

20 cm

5 meter

1 m3
(1*0,2*5)

500

Note: Hertil kommer udgifter til skjulesten og leje af maskiner

Større gydebanke i større bæk

Bredde vandløb

Tykkelse
Gruslag

Længde
Gydebanke

Gydegrus

Pris (kr.)

Gydegrus

1,5

30

10

4,5 m3
(1,5*0,3*10)

2.250

Note: Hertil kommer udgifter til skjulesten og leje af maskiner

Den samlede pris afhænger af, hvor mange gydebanker, der skal anlægges, og hvad man skal leje af maskiner. Dette er bl.a. afhængigt af længden på projektstrækningen og vandløbets fald, idet gydebankerne kan ligge tættest i vandløb med godt fald. I forhold til at vurdere hvor mange gydebanker, der kan anlægges henvises også til DTU Aquas vejledning

Finansiering

Finansiering kan søges på forskellige måder:

Opnå tilladelser fra lodsejer

Før der sendes ansøgning til kommunen, er det vigtigt at have en lodsejeraftale på plads – så er sandsynligheden for succes stærkt forøget. Når projektet er ved at tage form, er det derfor tid til at få lodsejerens endelige accept af projektforslaget inkl. aftale om adgangsvejen til projektområdet. Lav en skriftlig projektbeskrivelse og aftal et møde hvor lodsejeraftalen underskrives.

Nogle lodsejere finder det mere enkelt at svare på en mail, hvor de bekræfter at de er indforstået med projektet. Denne mail kan så vedlægges ansøgningen som dokumentation for, at lodsejeren er indforstået med projektet.

En skabelon for at opnå en lodsejeraftale findes her, LINK

Opnå tilladelse fra kommunen

Inden projektet kan udføres skal vandløbsmyndigheden, som er den kommune, hvor projektet ønskes udført, give tilladelse til projektet. For at få en tilladelse skal projektet beskrives grundigt.

Når kommunen skal give en sådan tilladelse, skal der foreligge en skriftlig ansøgning, som bl.a. indeholder:

  • Projektbeskrivelse
    • Formål med projektet
    • Lokalitetens nuværende tilstand og den forventede fremtidige tilstand efter restaureringen
    • Hvad ønskes udført
    • Får projektet konsekvenser for afvandingen? (beskriv om vandstanden bliver højere efter projektet og i givet fald hvor meget). Det skal være tydeligt beskrevet, om vandstanden hæves eller ej, og at dette kontrolleres ved måling af vandspejlet før, under og efter projektet (stokkemetoden, se DTU Aquas vejledning). Ofte arbejder man med en lokal vandstandshævning ved gydebanken på 5 cm og en forventet opstuvning 50-100 m opstrøms gydebanken. Hvis man hæver vandstanden, skal man også beskrive om der er drænrør etc. opstrøms, som kan blive påvirket af projektet.
    • Hvordan tænkes arbejdet udført?
    • Hvornår tænkes arbejdet udført?
  • Kortbilag der viser den pågældende vandløbsstrækning med markering af de ønskede projektområder og adgangsvejen til området.
  • Oversigt over berørte lodsejere og brugere
  • Overslag over udgifterne med aftale om, eller forslag til, fordeling.
  • Underskrevet lodsejeraftale (fra de direkte berørte lodsejere)

Kommunen kan først behandle sagen, når den er fuldt oplyst. Det kan altså betale sig at være grundig og beskrive alle ovenstående punkter. Mange kommuner hjælper ofte med at forklare, hvordan en ansøgning skal udfyldes.

Husk at afklare med din kommune om man skal anvende et bestemt format. Mange kommuner har udviklet et særligt ansøgningsskema, som de ønsker benyttet. Hvis ikke der er dette krav, så brug evt. en af disse to formater:

Projektansøgningsskema som anvendes af Fishing Zealand - LINK

Projektansøgningsskema som anvendes af Havørred Limfjorden - LINK

Der kan være krav om, at der skal vedlægges en såkaldt ’VVM-screening’. Ved langt de fleste projekter kan screeningen gennemføres hurtigt via en afkrydsning af forskellige forhold. Se dette eksempel på en VVM-screening: LINK

Gode erfaringer