I september 2019 er etableret 2 store nye gydebanker i Lyngbygård Å. Nærmere bestemt i Lerballe Skov umiddelbart nedstrøms for motorvej E45.
Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, og ØLF sætter fokus på at skabe de bedste forhold for gydning og opvækst af ørredbestanden i Aarhus Å og Lyngbygård Å – samtidig med, at der arbejdes for etablering af åomløb om Årslev Engsø. Dette tilsammen vil genskabe en stor selvreproducerende ørredbestand og langt bedre naturforhold og biodiversitet i og omkring vandløbene. Det aktuelle projekt omfatter 2 store gydebanker med i alt ca. 120 t gydegrus og udlægning af ca. 15 t store marksten. Der afsluttes med plantning af gode vandplanter.
Projektet blev gennemført som entrepenørprojekt ved Frisch A/S og takket være meget imødekommende lodsejere. Der var store udfordringer pga. vanskeligt terræn med skråninger, dyrefolde og vådt føre samt hensyn til afgrøder.
Vi ser frem til, at gydebankerne vil betyde stor produktion af smolt og bedre ørredbestand på den pågældende åstrækning.