Fiskepladser
Fiskeguide
Foreninger og vandpleje
Information og regler
Udforsk Danmark
De danske kyster byder på en stor variation af bundforhold og diversitet i havbunden – ofte kan man forstå det kystnære univers, der skjuler sig under overfladen, ved at kigge på landskabet omkring det eller gå i fugleperspektiv. I de senere år er satellitkort og flyfoto blevet meget populært blandt kystfiskerne – det er nemlig en smart genvej og et værktøj til at læse og forstå kysterne med.
Som mange kystfiskere sikkert ved så er tid brugt ved vandet lig med erfaring. Erfaringen man har gjort ude ved vandet vil altid være bedre, end den man får hjemme foran skærmen. Men ved brug af simple værktøjer kan man udforske fiskepladserne på en nye måde og dermed optimere sine chancer for succes.
I denne artikel gennemgår vi de vigtigste detaljer, der skal til for at man kan læse kysten, forstå bundforholdene og nemmere finde havørreden. Samtidig får du viden og værktøjer til selv at kunne udforske nye fiskepladser, og måske får du et andet perspektiv på fiskeriet.
Ens for de tre teknologier er, at man ser landskabet fra fugleperspektiv. De første satellitbilleder af "høj" opløsning og kvalitet kommer fra spionsatellitter, der blev opsendt fra USA under den kolde krig - det var tilbage i 1960'erne. Senere blev nyere satellitbilleder gjort offentlige og online-kort som Google Maps og Krak blev populære blandt lystfiskere. Det var revolutionerende, da man nu kunne se kystlandskabet, inden man drog på fisketur. Sidenhen er flere services og billeder gjort offentlige.
Luftfoto over Danmark er ikke et nyt fænomen - de første blev taget i 1940'erne under 2. verdenskrig. Sidenhen er der jævnligt blevet taget flyfoto over Danmark, og det er nu mest anvendte kortlægningsmetode til udarbejdelse af digitale kort. Flyfoto giver fleksibilitet da man kan vælge de mest optimale dage i forhold til vejr og dermed opnå en høj kvalitet på billederne.
Skråfoto som sætter vinkel på motivet giver et helt andet billede. Disse skråfoto er bliver taget fra 4 forskellige vinkler på samme motiv. Dette giver helt unikke billeder og gør oplevelse mere virkelighedsnær. Disse højopløsningsbilleder er så detaljerede, at vi kan se selv de mindste formationer, sten eller ændringer på kysten.
Krak, Kortforsyningen, Google Maps og andre udbydere skiftede hurtigt satellitbillederne ud med luftfoto for at opnå en endnu bedre kvalitet og dermed oplevelse for brugeren. Dog er man begrænset i størrelse og kvalitet i forhold til hastighed, når der skal vises et interaktivt kort.
I 2017 og 2019 har staten indkøbt skråtofo over hele Danmark og samtidig gjort dem offentlige tilgængelige. Skråfoto kan ses via deres kort applikation her: https://skraafoto.kortforsyningen.dk
Satellitbilleder
Ortofoto
Skråfoto
Herover ses forskellen i kvalitet på billederne. Skråfoto har en betydelig højere kvalitet og detalje grad.
Herunder gennemgår vi de mest interessante kysttyper og bundforhold i Danmark med fokus på havørredfiskeriet på kysten. Er man Nyfisker, og har man endnu ikke har prøvet kræfter med kystfiskeriet, så bør man læse vores fiskeguide "Havørredfiskeri på kysten", inden man går i gang med denne.
Ofte får man hugget ved at kaste på langs, lade agnen falde og afsøge inderste badekar, inden vadning på revlerne
Et badekar er et dybere område mellem kyst og revle eller en rende under land med god dybde. Et badekar vil være med mørk bund i form af sten og blæretang, men kan også bestå af rent sand eller grus. Disse badekar kan man ikke undgå at finde på kysten, da det er en af de mest almindelige former for bundforhold, vi har.
Et badekar kan have alle størrelser. Selv de helt små badekar på få meters bredde kan holde mange fisk. Havørreden svømmer i disse badekar i jagten på føde. I takt med tidevandet krydser fiskene revlerne for at komme i det badekar, der er tættest på land, da det ofte holder flest fødeemner.
Ofte er kysten stenet og med skrænter eller klitter i baglandet. Her har vejret gennem tusinde år arbejdet sig ind i landskabet og dermed frigjort sten, der danner bundforholdende i vandet. Med hård vind og vejr bliver det inderste til en fordybning og sandet skyller ud på revlen.
Badekarrene ændre sig fra år til år – ofte bliver de sandet til, når revlerne flytter på sig. Dette man kan holde øje med ved brug af luftfoto eller satellitkort. Man ser også at helt nye badekar opstår og dermed nye fiskepladser. Havørreden svømmer konstant, og stopper hvor den finder føde og forhold, der gør, at den kan jage i fred. Derfor er det vigtigt at udforske nye områder - måske gemmer den store havørred sig blot få hundrede meter fra din sædvandlige fiskeplads.
Revlekysten kendetegner sig ved skiftede vanddybder, hvor revlerne ofte er af sand, der samles mellem de dybere partier. Disse kysttyper kan være spændende at udforske, og især når der er store udsving i tidevand. De dybe partier mellem revlerne kalder vi badekar, og alt efter vandstand vil rovfiskene vandre over revlerne og trække i og langs med badekarret. Om foråret, hvor vandtemperaturen er stigende, vil man kunne opleve et spændende fiskeri efter havørreden mellem disse revler.
Revlegennembruddet er et klassisk stoppested for havørrederne og en vej for dem mellem de dybere partier. Disse gennembrud er ofte fra land og ud til første revle. Et revlegennembrud er ofte et stenrev, der løfter havbunden og stopper sandrevlen. Revlegennembrud kan også være ude mellem 1 og 2 revle eller endda længere ude. Ved sandvandringer kan nye revlegennembrud opstå og sandvandringer kommer ofte i efterår og vinter, hvor storme hærger Danmark. Revlegennembrud kan også være opstået af mange års strøm, hvor vandmassere simpelthen presser og flytter sten til et samlepunkt, der så danner disse ophobninger.
Pynter og rev er ofte de sikreste fiskepladser året rundt. Bundforholdene skifter ofte karakter på netop disse typer af pladser, og det gør, at havørreden ofte stopper for at søge føde. Ved en pynt eller et rev, hvor bunden løfter sig markant, vil strømmen ofte være stærkere. En kraftig strøm på det lave vand giver optimale forhold for den jagende havørred - her bliver fødeemner taget med af strømmen eller hvirvlet op i vandsøjlen - hvilket havørrederne hurtigt finder ud af.
De mest kendte rev går fra land og rækker langt ud i vandet. Disse rev er meget populære hos kystfiskere, da man ofte finder fisk på dem. Et rev kan også være en lille formation, der bryder den ellers ensartede kyst. Selv de små ændringer på kysten kan være "hotspots", fordi havørreder vælger at stoppe op. Derfor er det vigtig at give disse pladser et ekstra skud i søgen på fiskene.
Om sommeren kan rev og pynter være endnu mere tiltrækkende for havørreden. Om sommeren, hvor temperaturen er høj, søger ørrederne det mere iltrige vand. På rev, hvor vandudskiftningen er stor og strømmen er kraftig, er der gode betingelser for havørreden og dens fødeemner.
Skråfoto er meget interessant, når man skal finde rev, banker og "hotspots", der ligger et stykke fra land. Dette værktøj kan virkelige optimere ens chancer for hug, når man studerer disse stoppesteder langt fra land. Google Maps, Krak og lignende services dækker ofte kun det kystnære område.
Om foråret, hvor vandtemperaturen stiger og fødeemnerne blomstrer op på dybere vand, ser man ofte havørreder i overfladen langt ude. Ved at notere, hvor man så fisken og bagefter kigge på et luftfoto, giver det ofte mening, hvorfor fiskene netop viste sig der.
Ordet leopardbund har været brugt i mange år blandt kystfiskere, når der snakkes om giftig havørredbund. På sandbund, hvor sten og tangbuske danner mønster, der ligner leopardens pels, finder man ofte havørrederne, når de jager. Over den lyse bund er der god kontrast mellem fødeemner og sand. Dette hjælper rovfiskene til at finde deres bytte. På luftfoto kan man se forskel på de forskellige typer af vegetation og bund ved at kigge på farve og kontrast.
Sten og blæretang vil ofte være runde, små aftegninger, hvorimod ålegræs vil ligne plamager. En fiskeplads, der har begge former for bundforhold, kan være en effektiv plads da havørreden ofte foretrækker det ene frem for det andet. Så er man godt dækket ind. Forskellen mellem en sandbund og stenbund er ofte farve – sten- og grusbund er mørkere på luftfoto - det samme gælder dybere områder mellem revler.
Havørreden er verdensmester i at finde fødeemner langs med kysterne. De stopper ofte op ved områder, hvor fødeemnerne er talrige eller ved forhold, hvor chancerne er optimale for at finde føde. Det er derfor effektivt for kystfiskeren at kende disse stoppesteder. Mange kalder dem også for "hotspots". Stoppestederne kan bruges året rundt til lokalisere og effektivisere ens chancer for fangst. Et stoppested kan f.eks. være i enden af et badekar, på kanten af et rev, eller hvor strømmen er markant kraftigere og tegner et strømbælte på vandoverfladen. Et stoppested kan også være en stor sten, hvor bølger og strøm hvirvler fødeemner op - selv de mindste variationer på kysten eller under vandet gør, at havørreden ofte bliver længere tid i området.
Ved at udforske og planlægge hjemmefra kan man opnå forståelse af en fiskeplads, og det er ofte en stor hjælp i ens havørredjagt. På lange kyststræk er det altid en god idé at give disse stoppesteder mere tid end de mere ensartede stræk.
Læs med her, hvordan en af Danmarks skarpeste og mest ihærdige kystfiskere lever i sit fiskeri og ikke mindst drømmene
Læs guiden og kom godt i gang med kystfiskeriet efter havørred
Vil du fiske i Danmark, er der forskellige regler, du skal være opmærksomme på.
