Boesdal er en af Stevns' mest kendte pladser. Fiskeriet er godt, både i nordlig og sydlig retning. Pladsen er kendt for, hvert år, at levere mange store, fine havørreder. Specielt i vintermånederne og i døgnets sene timer henover sommeren.
Man skal være opmærksom når man vadefisker, da der kan være store dybdeforskelle og rullesten som kan være glatte.
Stenbund
Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.
Leopardbund
Et kyststræk med sandbund og spredte sten med blæretang på, kalder man ofte leopardbund, da det minder om det mønster, vi ser på leopardens pels. Disse bundforhold er altid vigtige at fiske af, da havørreden ofte jager over sandet mellem tangbuske og sten. Kontrasten mellem sandet og fødeemnerne langs med blæretangen giver havørreden en fordel i jagten.
Ålegræs
Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.
Blæretang
Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.
Varieret
En kystplads med varierede bundforhold er ofte et godt valg, hvis man skal finde fiskene. På forskellige årstider foretrækker fiskene forskellige bundforhold – alt efter vejrforhold og fødeemnernes tilstedeværelse. Derfor kan det være effektivt at vælge pladser med varierede bundforhold, da man er næsten sikker på at kunne finde fisk over et længere stræk.
Rev
Formationer af sten, grus eller sand dannet af strøm, vind og vejr danner en sammenpresset og løftet havbund, hvilket giver optimale forhold for fisk. På disse rev er der ofte stor vandgennemstrømning. Det er tit dybere på siden af et rev, og det gør, at strømmen tit vil være stærkere der. Stimer af mindre fisk huserer tæt på rev for at jage, da de små fødeemner bliver hvirvlet rundt i strømmen. I hælene på dem kommer havørrederne og de andre rovfisk. Rev er helårspladser og optimale stoppesteder for havørreder, når den trækker. Det kan godt betale sig at bruge mere tid end normalt på sådan en type plads.
Pynt
Når kystlinjen slår et markant knæk og/eller danner en form for rev eller tange, kalder vi det en pynt. Som på et rev vil der på pynter ofte være mere strøm, da vandmasserne her bliver presset forbi. Det giver et stort vandskifte og dermed en god indikator for en havørredplads. En pynt kan have meget dybt vand under land og giver anledning til fiskeri efter flere arter og et godt fisker i de varme måneder, hvor vandtemperaturen er høj.
Klintekyst
En kyststrækning med klinter og skrænter byder på varierede bundforhold med store sten, rev og banker. Gennem mange millioner år har havet arbejdet sig ind i klinterne og dannet bundforhold, der danner rammer for et godt fiskeri. Ofte vil disse stræk have en god, jævn dybde, hvilket giver optimale forhold for småfisk og andre fødeemner i et stort område langt ud fra kysten.
Dybt
Fiskepladser med dybt vand giver mulighed for mange arter samt flere former for fiskeri. Om sommeren kan det dybe vand være flere grader koldere end det lave, kystnære vand. Dette kan tiltrække rovfisk, der trives bedst i koldt vand. Om vinteren kan det have samme effekt, da det dybe vand er varmere end overfladevandet.