300 laks fanget på én dag

0Y4A6135
tirsdag den 19. april 2022

Årets store dag for mange danske lystfiskere blev en stor success. D. 16. april er en "hellig" dag for mange lystfiskere - der starter laksesæsonen og folk fra nær og fjern drager mod de vestvendte åer til laksepremieren. 

Danske laksefiskeri - en succeshistorie

Danmark har en godt laksefiskeri og det er i høj grad fordi de danske lystfiskerforeninger igennem mange år, har forbedret forholdene for fiskene og ønsket fri passage i vandløbene.

Sammen med premieredagen kom varme, sol og det forår vi har ventet på i lang tid. Mange laksefiskere startede et par timer før solopgang og de første laks blev allerede fanget inden solen fik sin magt. Lørdag d. 16 april fik mange lystfiskere deres drøm om en premierelaks opfyldt - 283 laks blev der fanget i de vestvendte åer i lørdags. Det er et af de bedste resultater man har set i Danmark. Største laks var på hele 18.3 kg og målte 124 cm, fanget i Skjern Å mellem Sønder Felding og Skarrild. 

Det store arbejde med de danske laksebestande har skabt vækst i lokalsamfundene, fået turister fra hele verden ud til de små byer, samt skabt en hel unik stemning langs de lakseførende åer i vest. Det ikke kun lystfiskere der synes det er fedt - F.eks. har byen Borris øst for Skjern taget titlen som Danmarks Laksehovedstad, og hvert år bliver der afholdt arrangementer for lystfiskere, lodsejere og andre interesserede i byen - hvor det handler om laksfiskeri og den glæde det bringer med.

Ved Skjern Å har man et bestemt hus kaldet Laksens Hus, hvor lystfiskere og turister kan komme forbi. Her får man gratis råd, hjælp til fiskegrejet samt mange andre nyttige informationer omkring laksefiskeriet. 

Laksesæsonen vare helt til 16. oktober i de fleste vandløb og så der er rigelig chance for at fange en laks i år. Læs mere om laksefiskeri under vores fiskeguide.