En vigtig fisk kan da ikke bare sådan forsvinde fra de danske vandløb? Jo, det kan den. Den elegante laksefisk stallingen er akut truet ved alle vandløb, og forskerne taler om en ’stærk ugunstig’ situation.
Frivillige patruljerer ved Arnåen, Grindsted å, Gudenåen og Storåen for at beskytte de sidste fisk, og Lystfisker Danmark sætter derfor fokus på projekt stalling.
’Et element i at realisere Danmarks potentiale som et godt lystfiskerland, er naturligvis at sikre gode bestande af stallinger. Udviklingen er katastrofal, så der er god grund til at lytte til budskabet fra lystfiskerne ved de fire vandløb om, at der er brug for en bedre beskyttelse af fiskene’ siger projektchef Arne Kvist Rønnest, Lystfisker Danmark.
Følg med når vi over tre filmklip sætter fokus på arbejdet med at beskytte den elegante laksefisk. Lystfisker Danmark har lavet 3 videoer der vil blive vist på vores YouTube og Facebook i denne uge.
Læs mere om projekt stalling her
https://fishingindenmark.info/artikler/projekt-stalling-tilbage-til-vandlobene