Over en halv million besøgende

DSC7238

For et år siden lancerede Lystfisker Danmark den første nationale indgang til lystfiskeri i Danmark; fishingindenmark.info. Siden har over en halv million danskere og udenlandske turister brugt siden til at få inspiration, tip og tricks eller planlægge fisketure.

tirsdag den 15. februar 2022

Hjemmesiden Fishing in Denmark er en del af Danmarks første nationale strategi for Lystfiskeri i Danmark, som blev sat i søen i 2018. Strategien skal gøre lystfiskeri og vandpleje mere tilgængeligt, og samtidig tiltrække endnu flere lystfiskerturister til Danmark.

Et af elementerne i strategien var blandt andet at lave en stor national hjemmeside, som gør det nemmere og mere overskueligt at finde information om lystfiskeri, fiskepladser og vandpleje – både for de hardcore og meget erfarne lystfiskere, men også for nyfiskere.

Donwload appen

Fishing in Denmark appen byder på spændende funktioner der ikke findes på web-platformen. 

”Sitet er det første af sin art i Danmark, da den samler den kyst- og lystfiskerviden, der er fra hele landet ét samlet sted. Den digitale platform samler alt om lystfiskeri, vandpleje og foreninger, fiskepladser og henvender sig både til erfarne lystfiskere, børnefamilier og turister, og vi kan næsten ikke få armene ned, når vi kan se, at vi haft mere end en halv million besøgende, alene det første år.” siger projektleder og udvikler, Troels Holstein Kaa.

En platform i rivende udvikling

På Fishingindenmark.info er der stort fokus på at samle viden på en overskuelig måde, så lystfiskeri og naturpleje bliver mere tilgængeligt. Men det kommende år vil sitet også få flere lag og funktioner, så det i endnu højere grad kan bruges som et værktøj for den enkelte lystfisker og dermed inspirere til flere fisketure. Det arbejde er der allerede taget hul på. I september 2021 blev der udviklet en lystfisker-app, der gav brugerne mulighed for at lave deres eget kort med fangster og fiskepladser, prognosekort og vejrudsigter, så det er nemt finde den rette fiskeplads.

Moen Rev2

"...inspirationsrejse fra fugleperspektiv over Danmark"

”Vi har allerede taget hul på at udvikle nye funktioner ind i sitet og appen og der er mange spændende tiltag og nye funktioner på vej det kommende år, der skal gøre det sjovere og endnu mere inspirerende for lystfiskere i Danmark. Uden at røbe for meget, så vil vi blandt andet, tage lystfiskerne med på en inspirationsrejse fra fugleperspektiv over Danmark” fortæller Troels Holstein Kaa.

FAKTA

  • Siden lanceringen af platformen, er den blevet besøgt mere ca. 650.000 gange
  • De fleste besøgende er danskere, men besøgende fra Tyskland udgør en væsentlig del af statistikken Der er også god interesse fra Norge, Sverige og Holland
  • 80% af de besøgende bruger mest tid på at udforske fiskepladser
  • 70% af de besøgende er mest interesseret i fiskeri fra kyst eller hav
  • 10% er af de besøgende er “nyfiskere” (Nye lystfiskere)
  • App’en blev installeret over 10.000 gange på den første måned, og nu er der over 25.000 aktive brugere