Dyvigvej 7, 6430 Nordborg
Sportsfiskerforeningen Nordborg er foreningen hvor du som medlem får adgang til noget af Danmarks bedste fiskevand, og de mange forskellige fiskearter de huser.
Du får:
Fiskeretten i de lokale søer Nordborg Sø og Mjels Sø, der giver mulighed for at fange store gedder, i Nordborg Sø endog sandart og nogle af Danmarks største fredfisk. Også i moserne er det muligt at fange disse fiskearter.
Ketting Nor huser en stor bestand af fine brakvandsaborrer, og lejlighedsvis kommer også fine havørreder forbi.
Foreningens medlemskab af Gelsåsammenslutningen og Sportsfiskersammenslutningen Sønderåen, giver adgang til fiskevande med gode muligheder for laks, havørred, bækørred og stalling.