Mobilisering af mandskab

Nu er tilladelsen i hus, og der er styr på økonomien. Så er vi fremme ved det som det egentlig handler om. Alt det praktiske skal planlægges, herunder dagen(e) hvor det frivillige mandskab skal ud for at gennemføre projektet.

Der er forskellige erfaringer omkring, hvordan man bedst involverer frivillige, og lokalt må man afgøre hvad der er bedst og hvad man har mulighed for. De større vandplejeteams arbejder typisk på denne måde:

  • At man har en facebook gruppe med medlemmer som fra gang til gang via gruppen melder sig til det eller de projekter, hvor man kan yde en indsats
  • At medlemmerne informeres i god tid før en arbejdsdag, mhp. at få et tilstrækkeligt antal tilmeldte
  • At medlemmerne efterfølgende orienteres om dagens forløb og de opnåede resultater

Indkøb af materialer og valg af maskinel

Gydegrus og skjulesten skal bestilles, hvilket typisk sker hos en lokal grusgrav, så man sikrer sig, at materialet svarer til det, der er naturligt forekommende i området.

Der skal indgås aftale med en vognmand om at hente og udbringe materialet, så det ligger klar på dagen. Hvis man ikke selv kan tage imod gydegrus, så sørg for med landmålerstokke at vise præcist hvor materialet skal placeres, og sørg for at materialet placeres på en presenning.

Det er vigtigt at udlægge gydegrus med den ’rigtige’ kornstørrelse, som man finder i naturlige gydebanker. Ellers virker de ikke godt nok. Gydegruset må heller ikke være nedknust materiale, da det giver skarpe kanter, som kan skade fiskene ved gydningen. Dette er beskrevet nærmere i DTU Aquas vejledning link, men her er en oversigt over den anbefalede kornstørrelse:

Vandløbets bredde

Andel med kornstørrelse

16-32 mm

33-64 mm

Under ca. tre meter

85%

15%

Ca. tre meter eller bredere

75%

25%

Det er meget vigtigt at præcisere følgende i sin bestilling til grusgraven:

  • Kornstørrelsen (se tabellen)
  • Gydegruset må ikke være nedknust materiale
  • Gydegruset skal være blandet i grusgraven

Endvidere skal der bestilles maskinel. Der er - afhængig af det enkelte projekt – brug for forskellige typer og størrelser, som vist i tabellen nedenfor. Se evt. også DTU Aquas film om anlæg af gydebanker https://vimeo.com/110116920

Lastbil med grab

Transporterer gydegrus og skjulesten så langt ud til stedet som det er fysisk muligt. Nogle gange kan materialet udlægges direkte i vandløbet.

Men ofte må materialet placeres i bunker på strækningen og derfra skal det med mindre redskaber transporteres til de specifikke steder.

Hvis gydegrus lægges direkte i vandløbet før selve dagen, så skal leverandøren instrueres i, at materialet skal placeres som en vold midt i vandløbet, så vandet ikke stuver.

Hvis gydegrusset placeres i bunker, så husk at placere presenning under bunkerne.

Dumper

Transporterer materialet ud til de specifikke steder, så langt det er fysisk muligt

Trillebør

Transporterer materialet ud til de specifikke steder, oftest ved mindre projekter

Måtter

Måtter er tykke presenninger eller lette glasfiber køreplader. De bruges til at transportere materialet fra en høj brink og ud i vandløbet.

Måtter sikrer, at alt materiale kommer ud i vandløbet uden spild og det er skånsomt i forhold til brinken

Skovl, stengreb og rive

Bruges til at udjævne og tilpasse nyligt anlagte gydebanker

En såkaldt møg-hakke er særlig velegnet. Møg-hakker kan købes i specialbutikker (bestilles via nettet)

Landmålerstokke

Til at afmærke i vandløbet og andre afmærkninger på land

Presenning

Til at lægge under bunker af materiale og til at fungere som ’måtter’, se ovenfor

Dagens gennemførelse

Dagen skal være koordineret med lodsejeren, og det skal være afklaret at tidspunktet er passende; eksempelvis skal det sikres, at der ikke er en meget høj grødevækst, hvor der skal anlægges en gydebanke, og evt. træer skal være fjernet, hvis de står i vejen.

De fleste arbejdsdage varer 4-5 timer og ofte med et deltagerantal på 7-15 personer. Større projekter afvikles over flere dage.

En tydelig ledelse på selve dagen er vigtig. Der skal være en sjakbajs som forklarer dagens program, uddeler opgaver, orienterer om sikkerhedsforhold, sørger for at sætte en positiv tone for dagen og som løbende tjekker at det hele forløber som det skal.

Dagen indledes med en grundig orientering om hvorfor man laver projektet – og med en tak til lodsejeren for samarbejdet.

Forud for dagen er materialer evt. blevet bragt til stedet, så arbejdet straks kan gå i gang uden ventetid.

Der skal være sørget for forplejning.

Vær opmærksom på, hvad de frivillige skal anvendes til. Hvis det er muligt for en vognmand at lægge gruset direkte ud i vandløbet, er det mere effektivt end at frivillige skal transportere det manuelt – de frivillige har derimod så en opgave i at fordele gruset korrekt.

Profilering

Det er ’godt nyhedsstof’ at frivillige gennemfører et konkret vandplejeprojekt – det vidner om lokalt sammenhold og handlekraft og at lystfiskerne virkelig holder af deres vande. Mulighederne i den forbindelse er bl.a.:

  • At invitere lokale politikere med på dagen
  • At invitere lokalpressen eller at tage fotos som efterfølgende sendes til lokale medier sammen med en kort tekst
  • At optage video som formidles via sociale medier og til foreningens medlemmer
  • At invitere lokalbefolkningen og skoleklasser til at overvære projektets gennemførelse

Gode erfaringer

  • Husk i god tid før dagen, at tjekke at vandet på projektstrækningen ikke er stemmet op af høj grødevækst; i givet fald skal der aftales grødeslåning med kommunen
  • træer skal være fjernet i god tid, hvis de står i vejen.
  • Brug gydegrus med den anbefalede kornstørrelse og læg det ud i et lag på 20-30 cm.

Undgå

  • At hæve vandstanden mere end det, der er aftalt med lodsejeren og kommunen
  • At lægge gydebankerne med forkert hældning (vandet må ikke løbe for langsomt eller for hurtigt)
  • At lægge gydebankerne på for dybt vand og i sving
  • At bruge en forkert kornstørrelse af gydegrus og at bruge nedknust materiale med skarpe kanter
  • At udlægge for lidt gydegrus (vandet og gydende fisk spreder gydegruset, så der skal udlægges flere m3 gydegrus på en lokalitet, hvis fiskene også skal kunne finde gydegrus i de kommende år)

Find flere praktiske ’staldtips’ i DTU Aquas vejledning https://www.fiskepleje.dk/-/media/Sites/Fiskepleje/Vandloeb/restaurering/saadan-laver-man-en-gydebanke-for-laksefisk.ashx?la=da&hash=7618DFB48155D8533A5F3D7FF7274E2047998019